Nyt i netbank

Der sker løbende udvikling i vores net- og mobilbank, hvor der bliver lavet forbedringer og nye funktioner. Følgende nye funktioner er netop blevet tilføjet i netbanken:

Transaktionsdetaljer kan vises på engelsk

Du kan nu skifte sproget på transaktionsdetaljer til engelsk direkte i visningen – uden at ændre sproget i hele netbanken. Funktionen gør det også muligt at eksportere oplysningerne på engelsk til brug for dokumentation.

Købsdato vises for korttransaktioner

Det er nu muligt at se købsdatoen for hver korttransaktion – både i transaktionsdetaljerne og i eksportfiler. Dermed får du ikke kun vist bogføringsdatoen, men også den præcise dato, hvor købet fandt sted.

Kontooplysninger – skyldige gebyrer vises

Du kan nu se et samlet overblik over skyldige gebyrer direkte på dine kontodetaljer, opdelt i f.eks. konto-gebyrer og gebyrer relateret til selvbetjeningsaftaler. Det er også muligt at se detaljer for hvert gebyrbeløb, så du kan se hvilke poster, de dækker. Hvis der ikke findes gebyrer, vises beløbet som nul.

Kontooplysninger – søg og hent renteoplysninger (rentesatser) for en specifik dato
Du kan nu se renteoplysninger for en given dato tilbage til 1/5-2010. Dermed kan du sammenligne tidligere renter med de aktuelle og få overblik over udviklingen.

Kortoversigt – Visning af limits

Du kan nu se forbrugsgrænser og aktuelt forbrug for kort direkte fra kortoversigten på Mastercard. Der vises både daglige grænser, forbrug og forbrug de seneste 30 dage.

Visning af kreditrammer

Erhvervskunder kan nu få et samlet overblik over deres kreditramme direkte i netbanken. Oversigten viser det samlede kreditbeløb og hvordan kreditten er udnyttet på tværs af konti og CVR-numre, så du kan se hvor meget der er brugt og hvor meget der fortsat er til rådighed. I modsætning til et kreditmaksimum, som gælder én konto, dækker kreditrammen flere konti under samme CVR-nummer eller koncern.