
Afdelingsdirektør til Viborg
Du har nu chancen for at omgive dig med ambitiøse kolleger og samtidig blive en del af en stærk og velfungerende ledergruppe. Vi søger nemlig en inspirerende afdelingsdirektør, som sammen med resten af afdelingen kan skabe resultater og styrke vores position i Viborg.
Som afdelingsdirektør i Viborg skal du:
- Skabe succes gennem engagerede medarbejdere
- Kunne lede og motivere med inspiration og tillid
- Have lyst til at angribe et stort og spændende markedsområde, hvor du er med til at gøre endnu flere opmærksomme på, hvad vi kan i Sparekassen Kronjylland
- Sætte dig i førersædet i forhold til konkurrenter, så vi fortsat styrker afdelingens position og kan fastholde og tiltrække både kunder og dygtige medarbejdere
- Skabe stærke relationer til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Oversætte Sparekassens strategi til hverdag – og gå foran som rollemodel
Udover at lede afdelingen, der tæller en souschef og 12 øvrige kolleger, der hver dag rådgiver og hjælper vores privat- og erhvervskunder, bliver du overordnet ansvarlig for afdelingens driftsledelse og udvikling. Det sker naturligvis med afsæt i Sparekassen Kronjyllands strategi og værdisæt, som du i særlig grad skal kunne stå på mål for.
I jobbet får du rig mulighed for at holde dig fagligt skarp på de forskellige områder af rådgivningsfaget, så du kan sparre med medarbejderne, men også give din egen mindre kundegruppe en god rådgivning.
Er du den rette til vores hold?
Du har naturligvis flere års erfaring med rådgivning og salgssparring, ligesom du er stærk på kredit. Derudover ligger ledelse naturligt til dig. Du skaber resultater gennem samarbejde og har fokus på den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling, så medarbejderne trives, udfordres og matcher kundernes behov. Du kan motivere dine medarbejdere, så afdelingen fortsat udvikler sig, skaber resultater og oplever succes. I det arbejde er du garant for en åben og ærlig dialog med respekt for og indsigt i forskelligheder. Dine gode kommunikationsevner gør dig også i stand til at oversætte den overordnede strategi til hverdag i afdelingen.
Du:
- Er positiv af natur, udadvendt og tillidsskabende over for kunder og kolleger
- Ønsker at arbejde i et pengeinstitut, hvor vi prioriterer den tætte kundekontakt højt
- Er god til at skabe og udvikle værdifulde relationer og er samtidig god til at åbne døre til nye spændende kunder
- Er struktureret og handlingsorienteret og kan lide at tage ansvar
- Har lysten og evnen til at være den bærende kraft på salgsfremmende aktiviteter
- Kan inspirere og udvikle medarbejderne til at yde deres bedste og fungere som et effektivt team med et godt arbejdsklima
- Har stor viden på erhvervs- og/eller privatområdet
- Er initiativrig og bidrager med nye ideer, forslag, netværk og relationer
Derudover brænder du for at udvikle forretningen i nærområdet og for at gøre Sparekassen endnu mere synlig i Viborg. Har du et godt kendskab til og netværk i Viborg, er det en fordel.
Spændende stilling i en organisation i vækst
Udover at du får ambitiøse kolleger i Viborg, bliver du en del at en særdeles velfungerende ledergruppe på tværs af Sparekassens nordligst beliggende afdelinger i Jylland. Her får du stærke lederkolleger at sparre med, udfordre og udvikle dig sammen med.
Den tidligere afdelingsdirektør bliver i øvrigt i afdelingen i en rolle som erhvervsrådgiver.
Du bliver leder i en selvejende garantsparekasse, der kan tænke langsigtet, og som driver vores forretning i en balance mellem vores interessenter og med stor fokus på ordentlighed. Vi har en stærk familieorienteret forretningskultur, hvor vi har høje amibitoner om arbejdsglæde, og hvor vi kerer os om hinanden. Vi praktiserer en decentral standardiseret struktur med tillid og frihed, hvor der er fokus på tydelige teammål. Stærke personlige relationer er vores drivkraft. Vi investerer derfor mere tid i vores kunder end gennemsnittet af vores konkurrenter, ligesom uddannelse, sparring og dialog er en naturlig del af vores løbende samarbejde med og udvikling af ledere og medarbejdere i Sparekassen Kronjylland.
Udover at du får stor mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes, kan du se frem til fleksible rammer, så balancen mellem dit arbejds-, familie- og fritidsliv harmonerer.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 700 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab og medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. Vores decentrale struktur giver dig stor indflydelse på dit arbejde og din dagligdag.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.