Erhvervsmedarbejder til Køge

Er du ligesom os vild med Køge? Vild med bugten, naturen, den korte afstand til København og alle de lokale tiltag og muligheder? Brænder du samtidig for at gøre en forskel for erhvervslivet i Køge som erhvervsmedarbejder hos os – og vil du være en del af en fremstormende afdeling, så læs videre.

For fem år siden slog vi dørene op til vores afdeling i Køge, og siden er det kun gået én vej. Vi er derfor på udkig efter dig, der vil og kan være en aktiv del af den fortsatte succes og skabe de bedste kundeoplevelser for vores erhvervskunder.

Hvem leder vi efter?

Du er sikkert nysgerrig af natur, har et stort servicegen og kan med din viden på erhvervsområdet hurtigt vinde kundernes tillid.

Det er en forudsætning, at du er bankuddannet og har et godt kendskab til processerne bag de finansielle produkter, ligesom du kender til dokumentproduktion på erhvervsområdet. Du sidder måske allerede i en lignende stilling, men kan eksempelvis også have erfaring som erhvervsrådgiver eller lignende.

Du kan glæde dig til:

  • I tæt samarbejde med den anden erhvervsmedarbejder at blive ansvarlig for produktionsopgaver for erhvervsteamet, som består af syv medarbejdere. Sammen får I en hovedrolle i den daglige drift i erhvervsafdelingen
  • At sikre høj kvalitet og hurtighed i administrationsopgaverne og dermed skabe glade kunder og indgå i et stærkt arbejdsfællesskab med erhvervsrådgiverne
  • At skabe gode kundeoplevelser, når erhvervskunderne møder dig i afdelingen, i telefonsamtalen eller for eksempel i forbindelse med mødebooking. Du nyder at være blandt de første, som kunderne er i kontakt med, når de henvender sig
  • At have en tæt kontakt til erhvervskunderne og hjælpe dem med deres spørgsmål i hverdagen

Jobbet kræver en tæt dialog med erhvervsteamet, hvor du får lejlighed til at bringe din faglighed i spil. Du vil også få kontakt til blandt andet advokatkontorer, kreditforeninger og ejendomsmæglere, ligesom du får rig mulighed for at deltage i udadvendte aktiviteter. Du har dermed chancen for et alsidigt job med en stor berøringsflade og stor fleksibilitet.

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Køge er en vækstafdeling med stor kundetilgang og en stærk lokal forankring. Vi er på fem år vokset fra fem til 16 kolleger, men udvider nu igen, da vi løber stærkt. Du vil derfor opleve en afdeling i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater. Vi spiller hinanden gode, og en stærk teamånd er vigtig for os, så vi kan nå vores ambitiøse mål. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med lyst til at lære nyt.

Vi lytter til gode idéer og er stadig et ungt team, der gerne vil have nye impulser. Du kan derfor være med til at præge udviklingen. Vi har en god holdånd og ser en stor styrke i vores forskelligheder. Du får en fleksibel arbejdsdag, du selv har indflydelse på og fuld opbakning til at skabe de bedste rammer for at nå afdelingens mål.

Vi går benhårdt efter at blive det pengeinstitut, som både private og erhvervskunder i Køge og omegn vælger til. Vi er placeret i et område med mange udviklingsmuligheder og et lokalsamfund, der vil os. Afdelingen ligger blot fem minutters gåtur fra stationen.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte erhvervskundechef Kim B. Andersen på mobil 21 21 54 48 eller HR-partner Jens Mølgaard Madsen på 42 13 42 71. 

Vi glæder os til at høre fra dig. Send dit CV hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

Hvad så nu?

Du kan læse mere om de forskellige trin i en jobsøgning hos os her – hvor du også kan blive klogere på, hvorfor vi kun beder dig om et CV.