
Senior Erhvervsrådgiver Aarhus Erhverv Sundhedsbranchen
Kan du give erhvervskunder den allerbedste rådgivning, og har du en særlig interesse for at rådgive kunder fra sundhedsbranchen? Så er vi måske det perfekte match midt i Aarhus, hvor du får indflydelse og ansvar i en afdeling med gode kolleger og høje ambitioner.
Vi ønsker at styrke og udvide vores erhvervsrådgivning af ”hvide kitler” og søger derfor to erfarne erhvervsrådgivere til at føre denne mission ud i livet. Lyder det som en udfordring, du kan se dig selv bidrage til, så læs endelig videre.
Du kan glæde dig til at:
- Arbejde specialiseret med rådgivning af erhvervskunder fra sundhedsbranchen
- Bringe hele spektret af erhvervsfaget i spil, når du rådgiver kunderne i din portefølje
- Udleve din lyst til at skabe kontakt til nye spændende kunder fra sundhedsbranchen, som du kan udbygge porteføljen med
- Have en tæt dialog med kunderne og være på forkant med de mest optimale løsninger til dem ofte i samarbejde med kundens øvrige rådgivere
- Deltage i relevante netværk og kundearrangementer, hvor du får rig lejlighed til at gøre endnu flere opmærksomme på det, vi kan
- Bidrage til, at vi i Sparekassen Kronjylland fortsat har Danmarks mest tilfredse erhvervskunder
Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:
- Er udadvendt og brænder for samarbejdet med erhvervskunden. Du vil og kan skabe gode kundeoplevelser
- Har strategisk og kommerciel forståelse for kundens virksomhed og er samtidig skarp på kredit
- Er en god holdspiller, der også kan tage styring. Du trives i en travl hverdag, hvor dit gode humør smitter af på kolleger og kunder
- Er ansvarlig og ordentlig i din måde at skabe forretninger på. Du har personlig integritet og arbejder målrettet
- Inddrager og samarbejder med relevante specialister
- Har lyst til at skabe vækst. Du er initiativrig og bidrager med nye idéer og forslag, der kan udvikle kunden, afdelingen og forretningen
Vi forventer, at du har solid erfaring med rådgivning af erhvervskunder – meget gerne inden for sundhedsfaget, som du som minimum har en særlig interesse for. Du er fagligt stærk og god til at samarbejde med andre.
En uundværlig sparringspartner
Hos os har erhvervskunderne en personlig rådgiver - eller et fast team – som de kan ringe direkte til. I vores rådgivning benytter vi blandt andet Business Model Canvas til at hjælpe kunderne med at udnytte potentialet i deres forretningsmodel.
Du kan se, hvorfor nogle af vores mange erhvervskunder har valgt os til her.
Dette gør stillingen til noget særligt
Du bliver en del af en stærk erhvervsafdeling, der ser et stort potentiale i at udvide vores markedsområde, og som går benhårdt efter at vækste yderligere i Aarhus. Udover to senior erhvervsrådgivere til at rådgive primært inden for sundhedsbranchen, udvider vi derfor også vores hold med en opsøgende erhvervsrådgiver, der skal tiltrække og fastholde endnu flere større erhvervskunder i Aarhus-området. Du bliver dermed en del af en ambitiøs erhvervsafdeling, der vil fremad.
Sparekassen Kronjylland er et pengeinstitut i god udvikling, som har åbnet flere nye afdelinger de seneste år. Vi vægter kundetilfredshed og medarbejdertrivsel højt. Her venter dig dygtige kolleger at sparre med og rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Udover at du får indflydelse på afdelingens videre retning og succes – ikke mindst inden for sundhedssegmentet, kan du se frem til fleksible rammer, så balancen mellem dit arbejds-, familie- og fritidsliv harmonerer.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 700 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab og medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. Vores decentrale struktur giver dig stor indflydelse på dit arbejde og din dagligdag.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.