Overvejer du at investere dig ud af negative renter?

Invester dig ud af negative renter

Hvis du har penge stående på din konto, som du skal betale negative renter af, kan det være en idé at kigge efter alternativer til den kontante konto. Et alternativ kan være at investere nogle af pengene.

Ved at investere giver du dig selv mulighed for at få et bedre afkast af de penge, du har stående på din konto. Men du løber også en risiko.

Før du kaster dig ud i at investere, skal du være sikker på, at du først skal bruge pengene om et stykke tid – vi anbefaler mindst tre år – og at du kan tåle, hvis de mod din forventning taber værdi. Jo længere en horisont, du investerer over, jo større er sandsynligheden for at investeringen giver et tilfredsstillende afkast. Investering i værdipapirer vil ofte være forbundet med både gode og dårlige perioder, og det er derfor vigtigt, at du får valgt en tidshorisont og risikoprofil, der passer til dig (der findes eksempelvis lav, mellem, høj og meget høj risiko).

Vi anbefaler, at du opsøger rådgivning, inden du investerer. Du er altid velkommen til at snakke med os om dine muligheder og om, hvordan du kommer i gang.

Hvorfor vælge at investere?

Renteniveauet er historisk lavt, og mange banker har indført negative renter på kundernes indlånskonti. Meget lave eller negative renter gør, at dine penge bliver mindre værd, mens de står på din konto. Flere vælger derfor at lade pengene komme ud at arbejde ved at investere dem – i håbet om, at pengene ikke taber værdi og i stedet kommer til at yngle.

Tidsperspektiv på mindst tre år

Vi anbefaler dig kun at investere, hvis du ikke skal bruge dine opsparede penge de næste tre år, da der er øget usikkerhed forbundet med en kortsigtet investering på under tre år. Med en længere tidshorisont har du derimod god mulighed for et positivt afkast på din investering.

Dine penge bliver mindre værd, hvis de bare står

Dine penge taber ikke kun værdi og købekraft på grund af negative renter, men også på grund af inflation (generelle prisstigninger i samfundet på varer og serviceydelser). Der er derfor god grund til at overveje at investere, hvis du har flere penge stående på kontoen, end du skal bruge de næste tre år – også selvom dine penge måske ikke er ramt af negative renter, men kun af inflation.

 

Du kan herunder se to eksempler på, hvordan penge, du har stående på din konto, taber købekraft og dermed blive mindre værd over tid på grund af inflation og negativ rente.

Du kan også læse mere om negativ rente her.

SparKron Historiske afkast
Effekt af inflation og negativ rente på opsparing
Kundedag i Djurs Sommerland

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Søndag 25. september inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.

Ny Netbank og Mobilbank

Nyheder

Har du hentet den nye mobilbank? Hvis ikke, bliver du mødt af en fejlmelding

Du har fået en ny privat mobil- og netbank. I løbet af maj og juni bliver adgangen til gammel mobilbank lukket for alle privatkunder. Hvis du prøver at logge på, bliver du mødt af en fejlmelding. Du skal i stedet hente den nye mobilbankapp.

Ferie betalingskort

Betalingskort

Undgå ikke at kunne betale på ferien

Har du et Visa/Dankort? Så er det rart at vide, at der er et betalingsloft på Visa-delen. Visa-delen bruger du, når du bruger kortet i udlandet, på en udenlandsk hjemmeside eller betaler med Apple Pay i butikkerne herhjemme.

Great Place To Work - Danmarks bedste arbejdsplads

Karriere

Er du vores nye kollega?

Vil du noget andet efter sommerferien? Så er du måske vores nye kollega og Sparekassen Kronjylland din nye arbejdsplads. Se alle vores ledige stillinger her.