Christina Mørch Koue, privatkundechef i Sparekassen Kronjylland Randers City, overrækker en donation på 50.000 kr. fra Garant-millionen til løbefællesskabet 'Vi løber i Randers'.

garant-millionen

Her er alle velkomne: Løbefællesskab i Randers får stor donation

’Vi løber i Randers’ samler mennesker på tværs af niveau og baggrund – nu får de en håndsrækning fra Sparekassen Kronjylland.

Flere og flere mennesker stimler sammen i et industrikvarter i Randers, mens klokken nærmer sig 17. De fleste er iklædt skrigorange trøjer og t-shirts, der står i skarp kontrast til den grå himmel.

Det har regnet det meste af dagen, men alligevel tropper 70-80 mennesker op denne tirsdag eftermiddag. De er nemlig en del af et helt særligt fællesskab: Vi løber i Randers.

Her mødes mennesker med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger og løber eller går sammen gennem byen. 

- Vi skal kunne favne alle, siger Morten Brenholdt, der er en af de frivillige bag ’Vi løber i Randers’.

Denne dag er dog også noget særligt, fordi der er forberedt en overraskelse til de fremmødte. Christina Mørch Koue, der er privatkundechef i Sparekassen Kronjylland Randers City, er mødt op med et gavebevis på 50.000 kroner.

- Vi er enormt imponerede over det fællesskab, I har skabt, siger hun, da hun overbringer donationen.

Donationen er givet som en del af Garant-millionen under temaet ’Fællesskaber for alle’. Og ’Vi løber i Randers’ passer perfekt i temaet.

- Her er virkelig plads til alle, og I kan være enormt stolte over jeres arbejde, siger Christina Mørch Koue.

Privatkundechef i Sparekassen Kronjylland Randers City Christina Mørch Koue overrækker en donation på 50.000 kr. til Morten Brenholdt fra 'Vi løber i Randers'.

Christina Mørch Koue, privatkundechef i Sparekassen Kronjylland Randers City, overrækker donationen på 50.000 kroner til Morten Brenholdt fra 'Vi løber i Randers'.

Der er stor glæde blandt løberne over, at 'Vi løber i Randers' modtager en donation på 50.000 kr. fra Garant-millionen

Der var masser af glæde blandt dagens løbere over den donationen fra Sparekassen Kronjylland.

’Vi løber i Randers’ startede i 2016 med en gruppe venner, der begyndte at løbe sammen en gang om ugen. Siden voksede det sig til et fællesskab med mere end 2.700 medlemmer af sin Facebook-gruppe og tre ugentlige træningstider.

Fremmødet varierer fra gang til gang. Nogle deltager en gang om måneden, andre hver gang. Det vigtigste for ’Vi løber i Randers’ er, at der er plads til alle, og derfor står der altid frivillige klar til at tage godt imod nye deltagere.

- Folk skal være glade og tilfredse. Det skal være sjovt at dyrke motion, siger Morten Brenholdt.

Det er endnu ikke er afgjort, hvad de 50.000 kroner fra Sparekassen Kronjylland skal gå til, men pengene gør en kæmpe forskel, fortæller Morten Brenholdt. Fællesskabet er nemlig fuldstændig gratis for deltagerne, da alle udgifter dækkes af sponsorer.

- Det er blevet sværere at skaffe sponsorer, så det her er en kæmpe hjælp. Vi er meget glade og kanonstolte, siger han.

Sparekassen Kronjylland har oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året.

Garant-millionen

I Sparekassen Kronjylland har vi oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året fordelt over tre gange. Hver uddeling har et bestemt tema, som vi mener, er værd at sætte fokus på og støtte, og det er vores garanter, der kan indstille en forening eller organisation til en donation.

Om Garant-millionen