Aldersopsparing

Pensionsopsparing

Aldersopsparing

Du bestemmer selv, om den skal udbetales på én gang eller i mindre portioner.

Aldersopsparing er den mest fleksible pensionsopsparing, du kan oprette, og den egner sig derfor til de fleste.

Det opnår du ved aldersopsparing:

  • Du vælger selv, om du vil have opsparingen udbetalt som et engangsbeløb eller i mindre portioner over op til 20 år, når du går på pension.
  • Pensionen bliver ikke modregnet i din folkepension.
  • Du skal ikke betale skat eller afgift af udbetalingerne, da du ikke får fradrag for indbetalingerne.
  • Du kan årligt indbetale op til 9.100 kroner (2024-tal)
  • Du kan fortsætte dine indbetalinger, selvom udbetaling af pensionen er begyndt.

Vilkår:

  • Du kan oprette aldersopsparingen privat.
  • Hvis du hæver din aldersopsparing før din pensionsalder, skal du betale 20 procent i afgift.
  • Udbetaling af efterløn kan blive modregnet, når du opretter en alderspension. 

Det skal du huske:

Aldersopsparing indbetaling: Du må maksimalt indbetale 9.100 kroner årligt på din aldersopsparing. Det er derfor vigtigt, du holder øje med, hvor meget du indbetaler.
Indbetaler du mere end denne grænse, vil du blive pålagt en ekstraafgift. Bliver beløbet stående på aldersopsparing, skal du betale 20 procent i afgift af beløbet over 9.100 kroner. Afgiften opkræves af SKAT via din årsopgørelse.

Særlige vilkår, hvis du har mindre end syv år til folkepension

Har du mindre end syv år til folkepension, eller er du allerede gået  på folkepension, kan du indbetale op til 58.900 kroner om året på din aldersopsparing. Har du påbegyndt en udbetaling fra en fradragsberettiget
pensionsordning med løbende udbetaling efter 1. april 2018, må du dog kun indbetale det høje beløb til og med det år, udbetalingen startes..

Har du indbetalt det høje beløb på 58.900 kroner uden at være berettiget til det, skal du betale en afgift på 40 procent af beløbet over 9.100 kroner.

 

Læs også

Familie produkter

Garant

I alt 63 millioner kroner bliver udbetalt i renter til garanter

Er du en af Sparekassens 37.000 garanter, så får du i starten af april udbetalt 4,5 procent i rente af din garantkapital. Pengene bliver overført til din afkastkonto. Vi udbetaler i alt 63 millioner kroner til vores garanter.

Udlevér aldrig dit betalingskort til andre

Svindel

Ny svindelbølge hærger

De seneste dage er flere blevet forsøgt svindlet til at udlevere deres betalingskort. Især ældre mennesker er blevet ringet op med besked om, at deres betalingskort er i uorden eller er ved at blive svindlet – og at kortet derfor vil blive hentet af en medarbejder fra banken – eller politiet. Vi har set en stor stigning i denne svindeltype de seneste dage både i Sparekassen og på tværs af pengeinstitutter.

Få rabat på dyre- og forlystelsesparker

Nyheder

Påskeoplevelser med rabat

Er familien på udkig efter store oplevelser? Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Her er din nye MobilePay

Digitale løsninger

Har du set, at MobilePay er blevet opdateret?

Appen har fået nyt design og ny navigation. Som noget nyt er en WeShare-funktion også flyttet ind, så du nemt kan dele udgifter i en gruppe. Opdateringen får du i selve MobilePay-appen.