Ny lov giver flere penge til folkepensionisterne

Pension

Seniorpræmie forhøjet - og nu også 2. år

Flere muligheder for dig, som fortsætter med at arbejde: 43.697 kroner skattefrit første år efter pensionsalder.

Vi danskerne lever længere og længere, og den udvikling ser ud til at fortsætte. Derfor har regeringen indført flere tiltag for at få os til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Tidligere på året vedtog regeringen en såkaldt seniorpræmie, som er et tilbud til dig, som arbejder efter at have nået folkepensionsalderen. Da præmien ikke er et tillæg til din folkepension, vil den ikke blive modregnet i eksempelvis pensionstillæg, boligydelse, ældrecheck eller din ægtefælles ydelser.

Nu har regeringen valgt at udbygge ordningen, så beløbet det første år efter din folkepensionsalder er forhøjet fra 26.010 til 43.697 kroner skattefrit, ligesom der er indført en præmie andet år efter folkepensionen.

Den nye seniorpræmie er et skattefrit engangsbeløb på 43.697 kroner til dig, der opfylder disse betingelser: 1) Du er født i 1954 eller derefter. Er du født tidligere, bliver du ikke berettiget, selvom du stadig arbejder. 2) Du arbejder mindst 1.560 løntimer de første 12 måneder, efter du når folkepensionsalderen. Det svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer (inklusive ferie). Du kan i perioder altså sagtens arbejde mindre, hvis bare du opvejer det med længere arbejdsuger i andre perioder inden for de 12 måneder. Men mangler du blot nogle få timer i at opfylde arbejdstidskravet, får du ikke noget udbetalt.

OBS. På grund af Corona-situationen er der indført en lempelse af arbejdstimekravet for personer født i første halvår af 1954. Er du født i dette halvår, skal du kun opfylde et beskæftigelseskrav på 1.040 løntimer svarende til 20 timer om ugen i de 12 måneder, du optjener din seniorpræmie.

Du kan også optjene et skattefrit beløb på 25.000 kroner i 13.-24. måned efter, at du har nået folkepensionsalderen. Det gælder uafhængigt af, om du har modtaget seniorpræmie det første år – og om du har arbejdet det første år.
Du skal blot have arbejdet mindst 1.560 løntimer i perioden 13.-24. måned og leve op til de øvrige krav, der gælder for 1. år.

Der er ingen skattefri præmie som belønning, hvis du arbejder tre eller flere år, efter du når folkepensionsalderen.

Det er Udbetaling Danmark, som kommer til at administrere ordningen, og som almindelig lønmodtager får du automatisk præmien udbetalt, når du opfylder betingelserne. Er du selvstændig skal du selv ansøge Udbetaling Danmark om præmien og i den forbindelse fremlægge forskellige regnskabsoplysninger. Har du B-indkomst eller ingen timeindberetning af din løn, skal du også selv ansøge om den nye seniorpræmie.

Vi har samlet info om seniorpræmien i vores faktaark her.


Som en del af Garant-millionen har Sparekassen Kronjylland uddelt 300.000 kr. til 10 fællesskaber, der alle er med til at inkludere og rumme mange forskellige mennesker.

Garant-millionen

Sparekassen Kronjylland støtter fællesskaber med 300.000 kroner

Dans, sang, teater, sport, spil, samvær og oplevelser. Gode fællesskaber findes i mange former, men fælles for dem er, at de øger menneskers trivsel og livskvalitet. Derfor har Sparekassen Kronjylland sat fokus på fællesskaber ved den første uddeling fra Garant-millionen, og det er nu kommet 10 fællesskaber til gavn.

Få ro i maven med et økonomisk overblik

Rådgivning

Kan du få pengene til at slå til?

Hvis energikrisen og de stigende priser udfordrer din økonomi for meget, så tag fat i din rådgiver. Så kan I sammen kigge på, hvad der skal til for, at du og din familie har råd til hverdagen, mens vinteren raser. Måske er den rette løsning for dig at sætte dit lån i Sparekassen på pause eller få et tjek af økonomien.

Nyheder

Ny opsparingskonto med renter

Nu kan du som privatkunde få en opsparingskonto, der giver positive renter - hvis du har din NemKonto hos os.

Undgå svindel

Digital sikkerhed

Sådan undgår du svindel og identitetstyveri

Vi, andre banker og offentlige myndigheder spørger aldrig om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald. Bliv klogere på, hvordan du undgår svindel og identitetstyveri - og passer på dine personlige oplysninger.

Bliv kunde i Sparekassen Kronjylland

Skriv også til os, hvis du har andre spørgsmål og kommentarer.