
Bæredygtige investeringer
Investering handler i bund og grund om afkast, men i Sparekassen Kronjylland ønsker vi at tage medansvar og bringe mere bæredygtighed ind i vores investeringsprodukter. Samtidig skal vi kunne tilbyde vores kunder de produkter, de efterspørger.
Martin Smedegaard Jensen, der er porteføljeforvaltningschef i Sparekassen, fortæller at ”Vi har i flere år fokuseret meget på bæredygtighed, og i SparKron Invest er en stor del af vores investeringer bæredygtige. Vi oplever, at bæredygtighed også er noget, vores kunder i stigende grad efterspørger, og derfor vil vi begynde at have større fokus på at fortælle dem om vores tiltag inden for bæredygtig investering”.
I Sparekassen har vi for eksempel udarbejdet en politik for ”Ansvarlige investeringer”. Derudover har vi også sat nogle ambitiøse og meget konkrete mål for SparKron Invest, hvor vi selv er forvalter:
1. Vores investeringer skal være mere bæredygtige
Vores investeringer skal være mere bæredygtige end gennemsnittet af vores europæiske kollegers tilsvarende investeringer. I øjeblikket ligger to af vores SparKron Invest-fonde på det næsthøjeste niveau i Europa målt på Morningstars Bæredygtighedsglobusser (4 ud af 5 globusser) for blandede fonde. De to andre fonde har ikke en tilstrækkelig andel aktier og virksomhedsobligationer til at blive rated. De vægtede gennemsnit af de underliggende investeringer viser dog, at også de er mere bæredygtige end gennemsnittet af vores europæiske kollegaers.
2. Vores investeringer skal udlede mindre CO₂
Vores mål er, at de selskaber, som fondene investerer i, udleder mindre CO₂ end gennemsnittet af vores europæiske kollegaers fonde i tilsvarende kategorier.
Alle SparKron Invest-fondene er kategoriseret som Artikel 8-produkter (lysegrønne produkter), dvs. at bæredygtighed er en del af investeringsprocessen. Hvordan fondene konkret indarbejder bæredygtighed i investeringsprocessen, kan læses i politikken for ansvarlige investeringer. Læs mere her.
Derudover tilbyder vi investeringsrådgivning, hvor du sammen med din investeringsrådgiver kan drøfte dine investeringsbehov indenfor bæredygtighed. Vi har en bred vifte af samarbejdspartnere, som er medlem af UN PRI, der sikrer, at samarbejdspartnerne støtter målet om etiske og ansvarlige investeringer.