Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang i træk

Administrationssupporter inden for kontroller og afstemning

Vil du være med til at sørge for, at de administrative tandhjul kører gnidningsfrit i maskinrummet hos Sparekassen Kronjylland? Har du viden og erfaring til at yde support inden for udenlandske skatterelationer og håndtere kontroller og afstemninger?

Så er det måske dig, vi er på udkig efter til en alsidig stilling, hvor du skal arbejde specialiseret med at behandle udenlandske skatterelationer (FATCA/CRS), håndtere kontroller og afstemning af interne konti.

I jobbet skal du blandt andet:

  • Løse administrative opgaver i forbindelse med pengeforsyning, afstemning af interne konti, indhente oplysninger fra kunder med udenlandske værdipapirer og skatterelationer samt foretage diverse kontroller
  • Håndtere mange forskellige opgavetyper – den ene dag løser du måske mange ens rutineopgaver, og den næste skal du tænke mere ud af boksen eller kaste dig ud i komplekse opgaver
  • Kontrollere og tilrette produkttyper, så vi sikrer, at kunderne har de rigtige produkter
  • Indgå i et dedikeret team, hvor vi har fokus på et levere høj service og kvalitet i vores support til kunder og kolleger på tværs af hele Sparekassen – men også på at have et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har et højt fagligt sparringsmiljø

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Du er en succes i jobbet, når du efter de første 100 dage er fortrolig med diverse systemer og er begyndt selvstændigt at levere på de fleste opgaver. Du søger dine kolleger for løbende sparring og rækker proaktivt ud til dem for at finde de bedste løsninger på opgaverne.

Efter et år er du selvkørende i alle opgaver, ligesom du udfordrer vores løsninger og måde at gøre tingene på. Kollegerne anerkender din kvalitet og dit serviceniveau. Du bidrager positivt til den gode stemning i teamet og tager medansvar for det gode arbejdsmiljø. Du er nu fagligt, personligt og socialt et fuldgyldigt medlem af afdelingen og bidrager til, at vi skaber en endnu stærkere opgaveløsning.

Er det dig, vi leder efter?

Vi forventer, at du er uddannet i den finansielle branche og har et generelt kendskab til opgaverne i et pengeinstitut. Har du erfaring fra et lignende job eller på anden måde kendskab i FATCA/CRS, er det en fordel, men ikke er krav.

Vi er på udkig efter dig, der trives i et uformelt miljø og med en hverdag med mange forskellige opgaver – heriblandt også nogle gange de mere rutineprægede. Du tager selvstændigt ansvar for at hjælpe dine opgaver i mål, har et stærkt servicegen og er grundig med blik for detaljen. Derudover er du god til at samarbejde og ønsker at gøre en forskel for kunder og kolleger.

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Der venter dig et specialistjob, der giver eftertragtet viden inden for support og administration på kontrol- og afstemningsområdet i et større pengeinstitut. Du kan samtidig se frem til et job med faglige udfordringer og en stor kontaktflade, og at du bliver en del af et levende hus i Hammel fuld af specialister - her får du næsten 90 engagerede kolleger og sparringspartnere under samme tag. Der er dog samtidig tid til og mulighed for fordybelse i opgaverne.

I dit kommende team, der arbejder med support inden for kontroller og afstemning, har vi et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi brænder for at levere service af høj kvalitet. Vi har et godt socialt sammenhold i teamet, ligesom vi er gode til at sparre med hinanden i det daglige arbejde.

Vi har ikke egne opgaver. Alle bidrager til afdelingens opgaver, som fordeles løbende, så vi sikrer, at vi i fællesskab når alle dagens deadlines og samtidig får arbejdet os godt ned i stakken af opgaver, som kan ligge over. Det er teamwork, når det er bedst.

Du får rig mulighed for at udvikle dig i jobbet og for at påvirke vores opgaveløsning og måde at drive support på. Derudover kan du se frem til fleksible rammer for din arbejdsdag – og til at blive en del af en sund sparekasse, der oplever vækst og fremgang.

Danmarks bedste bankrådgivere

Vi har Danmarks bedste bankrådgivere

Det slår en ny undersøgelse fast, hvor analyseinstituttet Voxmeter har spurgt de danske privatkunder, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver. 

Læs mere

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.