Bæredygtighed
Sådan arbejder vi med bæredygtighed
I Sparekassen Kronjylland har vi formuleret en bæredygtig ambition, ligesom vi har beskrevet vores rolle i den bæredygtige omstilling. Få et overblik over, hvordan vi arbejder med bæredygtighed – i vores produkter, i vores afdelinger, i de lokalsamfund, vi er en del af, og i vores daglige ledelse af Sparekassen.En grønnere sparekasse
I Sparekassen arbejder vi med at kortlægge og reducere vores CO2-udledning blandt andet via overvågning af vores energiforbrug og ved køb af grøn strøm. Vi arbejder også med at integrere bæredygtighed i vores indkøbspolitik, ligesom vi har fokus på at nedbringe vores madspild og transportforbrug samt øge genanvendelsen af vores affald.
Bæredygtig governance
Ordentlighed og ansvarlighed er nøgleord i Sparekassen. Derfor stiller vi også høje krav til os selv, når det gælder vores forpligtelser til aktivt at bekæmpe hvidvask, korruption, skatteunddragelse, terrorfinansiering og andre former for økonomisk kriminalitet, og vi arbejder tæt sammen med myndighederne på området.
Bæredygtig finans
I Sparekassen Kronjylland har vi to grønne produkter: Et EnergiBoliglån til energiforbedringer i boligen og et Elbillån til køb af elbil. Derudover arbejder vi kontinuerligt med at bringe bæredygtighed i vores investeringsprodukter, ligesom vi har tilsluttet os FN's principper for ansvarlige investeringer (UN PRI).
Social bæredygtighed
Sparekassens formål er at gøre gavn, og vi ønsker at gøre en positiv forskel i de lokalsamfund, vi er en del af. Vi støtter og engagerer os bredt i samfundet via vores gavefond og vores mange sponsorater.