Vi bekæmper hvidvask og terrorfinansiering

Det skal vi vide om dig

Pengeinstitutter skal hjælpe med til at bekæmpe terrorisme og hvidvask af penge og er forpligtet til at indhente oplysninger i henhold til skattelovgivningen. Det betyder, at vi er underlagt en række krav til, hvad vi skal vide om dig, når du er kunde hos os.

Hvem er du?

Både når du er ny kunde i Sparekassen Kronjylland, men også som eksisterende kunde, kan du blive bedt om at indlevere legitimation eller svare på spørgsmål om dig selv og din økonomi. Det er vigtigt, når vi skal rådgive dig. Men det sikrer også, at de oplysninger, vi har pligt til at indberette om dig selv, er korrekte.

Er du privatkunde, vil du blive bedt om at indlevere kopi af legitimation (pas/ kørekort og sundhedskort) som dokumentation for din identitet og adresse.

Er du erhvervskunde, skal vi se dokumentation for registrering af din virksomhed, vedtægter og ejerbog samt legitimation på virksomhedens reelle ejere og tegningsberettigede.

Er du en forening, har vi brug for registreringsbevis, oversigt over bestyrelsesmedlemmer med navn, adresse, kontaktoplysninger og bestyrelsespost, gældende vedtægter samt legitimation på alle medlemmer i foreningens bestyrelse.

Vi spørger også ind til, om du som privat kunde, eller nogen af virksomhedens reelle ejere eller medlemmer af foreningens bestyrelse, er en politisk eksponeret person. Hvis du er en politisk eksponeret person, vil dette kræve en godkendelse fra Sparekassens Hvidvaskansvarlige.

Klik her for at se en pjece, som vores brancheorganisation Finans Danmark har lavet om emnet.

Du kan også læse mere om, hvordan vi bidrager til at leve op til lovgivningen ved at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering her. 

Læs også

Nyheder

Tips til en skræmmende god økonomi

Selvom Halloween er højtid for uhygge og chok, vil vi i Sparekassen gerne sikre, at du ikke bliver udsat for skræmmende overraskelser i din privatøkonomi. Vi har derfor fundet nogle situationer, det kan blive særdeles uhyggeligt ikke at have styr på.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder

EPSI Rating Danmark slår det fast igen - både privat- og erhvervskunder i Sparekassen Kronjylland er landets mest tilfredse bankkunder. I henholdsvis fire og tre år i træk har Sparekassen Kronjylland haft de mest tilfredse privat- og erhvervskunder blandt alle danske banker. EPSI Rating Danmark står bag undersøgelsen, der bliver regnet som den mest troværdige af sin art.

Elbillån

Elbil

Overvejer du at købe elbil?

Med et Elbillån tilbyder vi en lavere rente til dig, der ønsker et lån til elbil. Vi ønsker nemlig at gøre det nemmere for flere at få adgang til at købe ny eller brugt elbil.

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.