For at sikre vand til de dyr, der er i området, har vi gravet paddeskrab og søer i Bjerlev Krone.

Paddeskrab er mindre søer på omkring en halv meters dybde, som fyldes med regnvand, men tørrer ud i perioder. Søer er dybere og placeret, hvor grundvandet står højt og tørrer derfor ikke ud.

Paddeskrabene skal blandt andet fremme levesteder for den truede løgfrø, som er observeret i området.

Når paddeskab tørrer ud, er det svært for fisk at overleve i dem, og derfor risikerer vi ikke, at de æder paddernes æg eller haletudser.

Hør Kurt Beck, landskabskonsulent ved Dalgas, fortælle mere om paddeskrab i videoen.

Det vandløb, der løber gennem den centrale del af Bjerlev Krone, var tidligere helt lige og ensformigt, hvilket gav en dårlig omrøring af vandet og få levesteder for dyr.

Ved etableringen af Bjerlev Krone har vi skabt variation i vandløbet med dybdeforskelle og sten- og grusbanker, og det skaber forskellige levesteder for fisk og andre smådyr.

Løgfrøen er en sjælden padde, som kan kendes på sine lodrette pupiller og den svage hvidløgsduft, som den udskiller, hvis den føler sig truet. Den er nataktiv og opholder sig ved vandhuller i foråret.

Løgfrøen er over de seneste 80 år forsvundet fra næsten alle dens levesteder i Danmark og er derfor en truet art i Danmark.

For at tilgodese løgfrøen har vi i Bjerlev Krone skabt rene og solrige vandhuller og paddeskrab uden fisk, hvor vandet kan blive varmt nok til, at løgfrøens haletudser trives.

Brunlig perlemorsommerfugl er i tilbagegang og er næsten forsvundet fra Fyn og Sjælland, men findes stadig flere steder i Jylland og på Lolland-Falster, Møn og Bornholm. Derfor vurderes arten også som ”næsten truet”.

Brunlig perlemorsommerfugl kan ses fra slutningen af maj til september på enge, i moser og skovlysninger. Den er meget blomstersøgende og hviler sig ofte i vegetationen med udspredte vinger. Den overvintrer som larve eller puppe, og larverne lever af violer.

For at tilgodese brunlig perlemorsommerfugl har vi i Bjerlev Krone sået frø fra kratviol og engviol i skovlysningerne, skovbryn og overgangszonerne mellem skov og mark, så larverne har noget at leve af.

Bølleblåfugl er en truet sommerfugleart, fordi dens levesteder som højmoser, hængesækmoser og hedemoser ødelægges af dræning, tørvegravning og spredning af gylle.

Bølleblåfugl flyver fra juni til juli, men er en dårlig flyver, og den voksne sommerfugl lever sjældent mere end to uger. Den overvintrer som larve, og laverne lever af og på tranebær og mosebølle.

For at tilgodese bølleblåfuglen har vi i Bjerlev Krone plantet mosebølle og tranebær i de fugtige og moseagtige områder omkring søer. Bølleblåfuglen foretrækker nektar fra blomstrende tranebær, mens dens larver næsten udelukkende lever af tranebær og mosebølle.

Bruden er Danmarks mindste rovdyr og er fredet. Den lever især af mus og jager i højt græs, krat og musenes underjordiske gangsystemer. Bruden opholder sig i gamle gange fra muldvarpe, rotter og mus, og både hanner og hunner har deres eget territorium, som de forsvarer.

Brudens levevilkår er blevet forringet betydeligt de sidste årtier på grund af intensiv skovdrift og landbrug, og derfor vurderes arten også som ”næsten truet”.

For at tilgodese bruden har vi i Bjerlev Krone skabt stenbunker og bunker af døde træer, som bruden kan bruge som gennemsteder i de lysåbne arealer.

Der findes 17 arter af flagermus i Danmark, som alle er fredede, da flere af dem er sårbare eller direkte truede på grund af tab af levesteder og føde.

Der er observeret forskellige arter af flagermus i området. Forhåbentlig vil de søge efter føde i skoven, når den betyder at tiltrække insekter. Og så håber vi, at flagermusene vil flytte ind i træerne på sigt, når disse bliver store og gamle.