Ung studerende

Forældrekøb

Studietid = tid til forældrekøb

Forældrekøb - en investering i både barn og bolig

Særligt Aarhus og København oplever hvert år en invasion af nye studerende med ventelister til kollegieværelser og en hård kamp for at finde en lejlighed eller et værelse til følge. Forældrekøb kan være løsningen, hvis du vil hjælpe dit barn i jagten på en bolig.

Princippet er, at du som forælder køber en ejerlejlighed, som du lejer ud til dit barn. På den måde hjælper du dit barn godt på vej med en god og tryg bolig. Samtidig har du mulighed for at tjene penge på en eventuel prisstigning på lejligheden.

Hvis du kun ønsker lejligheden i en meget kort periode, eksempelvis til en studietid på tre år, er det hensynet til dit barn, der er det vigtige. Prisudviklingen over kort tid kan være svær at spå om, og derfor kan du ikke regne med en fortjeneste. Hvis du har et lidt længere perspektiv på dit lejlighedskøb, er der større sandsynlighed for, at prisen stiger.

Vi rådgiver dig i forbindelse med et forældrekøb

Der er en del detaljer og regler, du skal have styr på, inden du foretager et forældrekøb. Når du køber en lejlighed og udlejer den til dit barn, bliver du opfattet som en selvstændig erhvervsdrivende, og derfor er der lidt papirarbejde, du skal have styr på, ligesom du skal vælge mellem forskellige beskatningsmodeller. I forhold til valg af beskatning og papirarbejdet i handlen anbefaler vi, at du tager et møde med en revisor og en køberrådgiver. Vi hjælper dig med en beregning på dine økonomiske muligheder for at hjælpe dit barn godt på vej.

Flere veje til finansiering

Der er mange forskellige måder at finansiere et forældrekøb, og der ikke en færdig pakke, som passer til alle. Vi rådgiver dig om flere muligheder, og sammen finder vi en individuel finansieringsløsning, der passer til dig og din øvrige økonomi.

Barnet betaler en månedlig leje til dig som forælder, der skal være tilsvarende ”markedslejen”. Lejeindtægten kan være med til at begrænse din månedlige udgift.
Barnet har efterfølgende mulighed for at søge boligstøtte som supplement til betaling af huslejen. Hvis boligen er stor nok, er der mulighed for, at barnet kan udleje et værelse.

Læs også

Garant

Garant-millionen støtter "Den nære natur"

Med temaet "Den nære natur" støtter vi projekter, der giver flere mennesker adgang til grønne områder og naturoplevelser – tæt på, hvor de lever og bor. Det kan være en stille plet i en travl by, en sti gennem mark og skov eller et fællesskab, der tager flere med ud i det fri.

1000-kronesedler

Kontanter

Indbetaling af kontanter i automater

I de fleste KONTANTEN pengeautomater kan du gratis indsætte danske kroner. Du kan indsætte op til 15.000 kroner om måneden.

På tidspunkter med uro i markedet, er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Investering

Udsving på aktiemarkedet: Uforudsigeligt marked kræver ro og omtanke

Den amerikanske told har skabt uro på aktiemarkedet. Sparekassen opfordrer til, at man bevarer roen. Historisk set er kraftige udsving på markederne ikke usædvanlige – og selv store fald er ofte blevet efterfulgt af perioder med stigninger.

1.000-kroneseddel og mønter

Kontanter

Farvel til 1.000-kronesedler og gamle seddelserier

Ved udgangen af maj er det farvel til 1.000-kronesedler og ældre seddelserier. Har du fået tjekket, om du har nogen liggende i din sparegris, bankboks eller skuffe?