Bolig drømme

bolig

Anbefaling om lån til bolig

Her finder du vores seneste anbefaling til dig om realkreditlån

Er du boligejer, bør du ofte undersøge, om dit nuværende lån skal erstattes med et mere fordelagtigt lån, da rentemarkedet hurtigt kan bevæge sig.

Skal du købe bolig, har du gode muligheder for at få et lån med lav rente uanset, om du vælger et fastforrentet eller et variabelt forrentet lån.

Herunder ses vores generelle anbefalinger af realkreditlån til din bolig. Vi opfordrer dig til at kontakte din rådgiver for at finde den løsning, som passer bedst til dig og din økonomi.

Se vores seneste renteforventning her

Nye lån

Skal du optage et nyt lån, skal du tage stilling til, om lånet skal være med fast eller variabel rente.

Fast rente

Ønsker du fast rente, anbefaler vi dig at vælge et 30-årigt 5 procentlån.

Fast rente giver sikkerhed i din økonomi, da du kender dine udgifter både nu og i fremtiden. Det kan være rart i en tid, hvor der ellers er usikkerhed på mange andre områder. Ved at afdrage på gælden sparer du op i din bolig. Derved stiger friværdien, som du – hvis du har lyst – kan vælge på et tidspunkt at udnytte ved at låne i din friværdi.

Er du interesseret i et lån med kortere løbetid end 30 år og med fast rente, anbefaler vi følgende:

  • 20-årigt lån: 4 %
  • 15-årigt lån: 4 %
  • 10-årigt lån: 3 %

Variabel rente

Ønsker du en variabel rente, anbefaler vi F-kort, som er et variabelt forrentet lån, hvor renten tilpasses halvårligt.

Hvis du ønsker sikkerhed for en periode, anbefaler vi F5-lånet, hvor renten tilpasses hvert 5. år.

Eksisterende lån

Herunder ses en række anbefalinger til dig, der allerede har et lån. Der er anbefalinger både til lån med fast og variabel rente.

Omlægning af lavt forrentede lån

Har du et fastforrentet lån med en rente på 2 % eller derunder, så kan du overveje at lægge dit lån om til en højere fast rente for at skære en del af din nuværende restgæld.

Længere restløbetid og større lån gør det alt andet lige mere fordelagtigt at omlægge.

Tal med din rådgiver om hvilke muligheder du har for omlægning af dit eksisterende fastforrentede lån.

Har du lån med variabel rente

Hvis dit lån er variabelt forrentet, bør du overveje at omlægge en del eller hele dit lån til fast rente. Renten på de fastforrentede lån er stadig lav set i et historisk perspektiv. Når renterne stiger, vil værdien af din restgæld falde, hvis du har et fastforrentet lån.

Alternativt kan du som låntager med et variabelt forrentet lån overveje at konvertere til F-kort eller sikre renten for en kortere periode for eksempel tre eller fem år.

Variabelt forrentet lån med loft

Har du et variabelt forrentet lån med loft, bør du ikke konvertere, hvis du ønsker et lån med sikkerhed i en periode. Du kan dog overveje at omlægge til fast rente.

Få en konkret vurdering af dine muligheder

Vi anbefaler, at du tager kontakt til din rådgiver, så I sammen kan finde frem til det lån, som passer bedst til dig og din økonomi.

Bliv kontaktet
Kompetent rådgivning med udgangspunkt i din situation
Tilfredshed

Nyheder

Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse privatkunder

EPSI står bag den undersøgelse, der bredt bliver regnet som den mest valide, når det kommer til at måle kundetilfredshed. De har netop offentliggjort deres seneste undersøgelse af kundetilfredsheden i den finansielle sektor, og her ligger Sparekassen Kronjylland helt i top hos privatkunderne.

Klaus Skjødt

Regnskab

Halvårsregnskab 2023

Ifølge Voxmeter har Sparekassen Kronjylland Danmarks bedste bankrådgivere, og i første halvår har den også realiseret sit bedste halvårsresultat nogensinde. Årsagerne er især en mangeårig vækst og de stigende renter i samfundet.

Aktiesplit

Investering

Aktiesplit - hvordan og hvorfor?

For nylig lavede et af landets mest kendte aktieselskaber, Novo Nordisk, det, man kalder et aktiesplit. Men hvordan foregår sådan et egentligt? Og hvorfor foretager et aktieselskab et aktiesplit?

Bolig forberedelse

Produkter

Økonomisk overblik med en budgetkonto

Med en budgetkonto og et årsbudget for familiens økonomi, kan du skabe et godt overblik over, hvad du bruger dine penge på - og dermed have styr på udgifterne.