Bolig drømme

bolig

Anbefaling om lån til bolig

Her finder du vores seneste anbefaling til dig om realkreditlån

Er du boligejer, bør du ofte undersøge, om dit nuværende lån skal erstattes med et mere fordelagtigt lån, da rentemarkedet hurtigt kan bevæge sig.

Skal du købe bolig, har du gode muligheder for at få et lån med lav rente uanset, om du vælger et fastforrentet eller et variabelt forrentet lån.

Herunder ses vores generelle anbefalinger af realkreditlån til din bolig. Vi opfordrer dig til at kontakte din rådgiver for at finde den løsning, som passer bedst til dig og din økonomi.

Se vores seneste renteforventning her

Nye lån

Skal du optage et nyt lån, skal du tage stilling til, om lånet skal være med fast eller variabel rente.

Fast rente

Ønsker du fast rente, anbefaler vi dig at vælge et 30-årigt 4 procentlån.

Fast rente giver sikkerhed i din økonomi, da du kender dine udgifter både nu og i fremtiden. Det kan være rart i en tid, hvor der ellers er usikkerhed på mange andre områder. Ved at afdrage på gælden sparer du op i din bolig. Derved stiger friværdien, som du – hvis du har lyst – kan vælge på et tidspunkt at udnytte ved at låne i din friværdi.

Er du interesseret i et lån med kortere løbetid end 30 år og med fast rente, anbefaler vi følgende:

  • 20-årigt lån: 3,5 %
  • 15-årigt lån: 3,5 %

Variabel rente

Ønsker du en variabel rente, anbefaler vi F-kort, som er et variabelt forrentet lån, hvor renten tilpasses halvårligt.

Hvis du ønsker sikkerhed for en periode, anbefaler vi F5-lånet, hvor renten tilpasses hvert 5. år.

Eksisterende lån

Herunder ses en række anbefalinger til dig, der allerede har et lån. Der er anbefalinger både til lån med fast og variabel rente.

Omlægning af lavt forrentede lån

Har du et fastforrentet lån med en rente på 2 % eller derunder, så kan du overveje at lægge dit lån om til en højere fast rente for at skære en del af din nuværende restgæld.

Længere restløbetid og større lån gør det alt andet lige mere fordelagtigt at omlægge.

Tal med din rådgiver om hvilke muligheder du har for omlægning af dit eksisterende fastforrentede lån.

Har du lån med variabel rente

Hvis dit lån er variabelt forrentet, bør du overveje at omlægge en del eller hele dit lån til fast rente. Renten på de fastforrentede lån er stadig lav set i et historisk perspektiv. Når renterne stiger, vil værdien af din restgæld falde, hvis du har et fastforrentet lån.

Alternativt kan du som låntager med et variabelt forrentet lån overveje at konvertere til F-kort eller sikre renten for en kortere periode for eksempel tre eller fem år.

Variabelt forrentet lån med loft

Har du et variabelt forrentet lån med loft, bør du ikke konvertere, hvis du ønsker et lån med sikkerhed i en periode. Du kan dog overveje at omlægge til fast rente.

Kompetent rådgivning med udgangspunkt i din situation

Få en konkret vurdering af dine muligheder

Vi anbefaler, at du tager kontakt til din rådgiver, så I sammen kan finde frem til det lån, som passer bedst til dig og din økonomi.

Bliv kontaktet

Læs også

AKTUELT

Pas på svindel

Lige nu oplever vi, at vores logo bliver misbrugt til forsøg på svindel - blandt andet i falske emails.

Vær kritisk og undgå at klikke på links. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er os, der har kontaktet dig, så ring eller skriv til os. Du kan altid kommunikere sikkert med din rådgiver via net- og mobilbank under "Kontakt".

Danske sedler og mønter

Nyheder

Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab

Under halvdelen af danskerne har 250 kroner liggende pr. person i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. 1/3 kender slet ikke anbefalingen. Det viser en ny undersøgelse, som Gjensidige og Sparekassen Kronjylland står bag.

Elbillån

Elbil

Overvejer du at købe elbil?

Med et Elbillån tilbyder vi en lavere rente til dig, der ønsker et lån til elbil. Vi ønsker nemlig at gøre det nemmere for flere at få adgang til at købe ny eller brugt elbil.

Køge Miniby er en miniatureudgave af Køge, som byen tog sig ud omkring 1865.

Garant-millionen

Hvem vil du indstille?

Er du garant, kan du nu indstille et godt formål til Garant-millionen. Denne gang er temaet "Vores fælles fortællinger", hvor vi støtter initiativer, der bringer historien til live.