Lej en boks til det du vil passe særligt godt på

 

Du kan du leje en bankboks til at opbevare det, som har særlig betydning for dig. Det kan være vigtige dokumenter, fotos, smykker, værdigenstande og andet, som betyder meget for dig.

Bankboksene findes i forskellige størrelser og udlejes til kunder, der har en konto hos os. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvilke boksstørrelser vi kan tilbyde. Bankboks prisen afhænger af, hvor stor bankboksen er – se prisen på side 16 i vores prisoversigt.

Pas godt på nøglerne

Opbevar de to bankboks-nøgler sikkert og hver for sig. Hvis en eller begge nøgler bortkommer, skal du betale omkostningerne til nye nøgler, ændring af låsen og eventuelt en opbrydning af bankboksen.

Forsikring og dokumentation

Indholdet i boksen er dit og ukendt for os. Det er også dit ansvar at forsikre indholdet mod tyveri, oversvømmelse eller brand. Din indboforsikring dækker måske i et vist omfang, men du bør, særligt hvis der er tale om genstande af stor værdi, undersøge vilkårene hos dit forsikringsselskab.

Af hensyn til din forsikringsdækning bør du have dokumentation for, hvad bankboksen indeholder – fx fotos, kvitteringer eller vurderinger.

Læs også

Nyheder

Tips til en skræmmende god økonomi

Selvom Halloween er højtid for uhygge og chok, vil vi i Sparekassen gerne sikre, at du ikke bliver udsat for skræmmende overraskelser i din privatøkonomi. Vi har derfor fundet nogle situationer, det kan blive særdeles uhyggeligt ikke at have styr på.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder

EPSI Rating Danmark slår det fast igen - både privat- og erhvervskunder i Sparekassen Kronjylland er landets mest tilfredse bankkunder. I henholdsvis fire og tre år i træk har Sparekassen Kronjylland haft de mest tilfredse privat- og erhvervskunder blandt alle danske banker. EPSI Rating Danmark står bag undersøgelsen, der bliver regnet som den mest troværdige af sin art.

Elbillån

Elbil

Overvejer du at købe elbil?

Med et Elbillån tilbyder vi en lavere rente til dig, der ønsker et lån til elbil. Vi ønsker nemlig at gøre det nemmere for flere at få adgang til at købe ny eller brugt elbil.

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.