Børn barn

Hjælp dit barn godt på vej:

Børneopsparing

En børneopsparing er den allerbedste opsparing et barn kan have. Når der bliver sat et beløb ind hver måned, kan opsparingen med renter og renters rente blive en solid økonomisk start på voksenlivet.

Begynd tidligt

En børneopsparing kan oprettes allerede ved barnets fødsel og skal senest oprettes det år, hvor barnet fylder 14 år. Jo før opsparingen begynder, jo mere bliver der til barnet, når pengene bliver udbetalt.

Hvem kan oprette og indbetale på kontoen?

Det aftales ved lov, hvor meget der kan indbetales på en børneopsparing. Som reglerne er i dag, kan du indbetale 6.000 kroner årligt og i alt 72.000 kroner på en børneopsparing. Hertil kommer renter.

Hvert barn kan have én børneopsparing, og både forældre, bedsteforældre, oldeforældre og plejeforældre kan oprette den og indbetale op til i alt 6.000 kroner på den om året. Den, der opretter kontoen - eller én i barnets husstand - skal være kunde i Sparekassen. 

Ønsker du en fast overførsel til kontoen, kan vi ordne det for dig, eller du kan oprette det via netbank.

Udbetaling

Børneopsparingen er bundet i syv år, og den kan tidligst hæves, når barnet fylder 14 år. Bindingsperioden kan dog forlænges til udløbet af det år, hvor barnet fylder 21 år.

Renter er skattefrie

Renterne på en børneopsparing er skattefrie i den periode, kontoen er bundet, og beløbet på kontoen er heller ikke formuepligtigt. Der betales altså ikke skat af de renter, som tilskrives i opsparingsperioden og heller ikke ved udbetalingen.

Aktier og obligationer er en mulighed

Pengene på børneopsparingen kan investeres i aktier og obligationer og med den lange periode pengene skal stå, giver det nogle gode muligheder for investering.

Hvis du vil høre mere om muligheden for at sætte pengene i værdipapirer, kan du ringe til din rådgiver eller gå ind i din afdeling.

Gode råd til livet med barn:

Børn fritid

Er din økonomi børnesikret?

Pension og forsikring for familien

Økonomisk tryghed til dig og din familie, når dit liv ændrer sig

Når boligen bliver for lille

Når pladsen bliver for trang