Renteprognose

Det er meget afgørende for udviklingen i renterne, hvor længe krigen i Iran varer. Iran forhindrer skibene i at passere Hormuz-strædet frit. Da en betydelig del af verdens olie kommer igennem strædet har det presset olieprisen op. Flere lande har åbnet op for olielagre så verden ikke mangler olie i den nærmeste fremtid. Men det er afgørende for olieprisen, og dermed inflationen, hvor længe skibe er forhindret i at komme igennem strædet.

Lige nu venter markedet, at ECB hæver renten 1½ gang i år. Det skyldes, at markedet jo vægter de forskellige fremtidige scenarier, og dermed tager højde for, at der er en mindre positiv sandsynlighed for, at skibstrafikken i strædet er hæmmet længe og at olieprisen kommer til at stige yderligere. Sker dette skal renterne yderligere op.

Kommer skibene snart til at sejle igennem strædet af den ene eller anden årsag, fx en fred eller amerikansk kontrol, så skal renterne i store træk tilbage til udgangspunktet før krigen. Og så er det makrobagtæppet der igen kommer til at diktere udviklingen fremadrettet.

• Folketinget har besluttet, at den danske krone skal være fastlåst over for euroen. Det betyder, at Nationalbanken i Danmark sætter en rente, der er tæt på renten fra den europæiske centralbank, ECB.
• Den europæiske centralbank har et mål om at sikre en inflation tæt ved to procent.
• Da inflationen steg markant og var langt over to procent, valgte ECB at hæve renten for at dæmpe efterspørgslen i økonomien.
• Den højere rente skulle gerne få færre personer til at låne penge til forbrug f.eks. til bilkøb, og det bliver dyrere for virksomheder at låne til deres investeringer. Hermed falder efterspørgslen i økonomien. Lavere efterspørgsel skal så få priserne til at stige mindre - dvs. få inflationen ned igen.
• Når centralbankerne ændrer deres ledende rente, påvirker de alle renterne ude i økonomien. Det er f.eks. derfor, at renten på realkreditlån og statsobligationer er steget.
• Man kan sige, at centralbanken hæver prisen på penge, på samme måde som prisen på alt andet også stiger.

Vores renteprognose er baseret på en forholdsvis hurtigt løsning af krigen i Iran – læs evt. særskilt afsnit.
Inflationen i eurozonen er faldet til omtrent 2 procent, hvilket er den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning. Markedet forventer, at inflationen vil stabilisere sig på dette niveau over det næste år. Vores modeller peger på en betydelig sandsynlighed for at inflationen kommer længere ned, hvorved ECB skal sænke renten mere end ventet.

• Væksten er kommet tilbage til Europa, men den er fortsat moderat. Vi venter ikke den er stærk nok til at opretholde en inflation på 2 procent. Konkret venter vi en vækst i euroområdet på godt 1 procent i 2026.
• Lønvæksten er fortsat faldende. Lavere lønvækst betyder en mindre stigning i omkostningerne for virksomhederne, men også en lavere vækst i efterspørgslen (vanskeligere at hæve priser). En periode med høj lønvækst har genoprettet reallønnen. I kombination med lavere inflation peger det på lavere lønvækst. Samtidig så har den lave økonomiske vækst mindsket efterspørgslen efter arbejdskraft. Det store internationale konkurrencepres på industrien (primært fra Kina) dæmper også lønvæksten i industrien, hvilket påvirker det generelle lønkrav. Indikatorer underbygger dette. I Indeeds opgørelse af løn i jobopslag og ECBs opgørelse over udviklingen i overenskomster, er lønvæksten faldet til 2½ procent. Det er under ECBs forventninger på 3,2 procent.
• Kina har haft en voldsom opbremsning på boligmarkedet. Det har medført faldende producentpriser i Kina og politisk støtte til udvidelse af industrikapaciteten. Det påvirker global inflation (og renter) negativt.
• Trods svag vækst har arbejdsmarkedet holdt stand og ledigheden i euroområdet har været omtrent uændret de sidste par år.
  Men antallet af ledige stillinger er faldet siden toppen i 2023, og er nu lavere end i 2019. Beskæftigelsen falder også svagt i både Tyskland og Frankrig. Så samlet er presset på arbejdsmarkedet aftaget væsentligt. Arbejdsmarkedet i USA bliver også gradvist svækket, senest med et fald i beskæftigelsen i februar 2026. Det vil også påvirke den globale inflation.
• Opstillingen af vedvarende energi går hurtigere end ventet og før Iran-krigen var det med til at trække energipriserne ned.