Nye pensionsregler fra januar 2018

Pension

Nye pensionsregler fra januar 2018

Hvad betyder det for dig?

Folketinget har 19. december vedtaget en række ændringer af det danske pensionssystem, som gælder allerede fra årsskiftet. Du kan herunder se, hvad de tre overordnede ændringer kan få af betydning for dig.

  • Beløb, du hvert år kan indbetale på aldersopsparing, sættes ned, hvis du har mere end fem år til folkepension
  • Du får senere mulighed for at få udbetalt din pension
  • Perioden, hvor du har mulighed for udbetaling af ratepension, udvides

Ændringer i aldersopsparing:

  • Indbetaling på aldersopsparing begrænses til 5.100 kroner om året indtil fem år før folkepensionsalder (fra 2018).
  • Der indføres mulighed for ekstra indbetaling på aldersopsparing fem år før folkepensionsalder. Den ekstra indbetaling er på 46.000 kroner i 2018 stigende med 1.000 kroner om året til 51.000 kroner i 2023

Aldersopsparing er en fordel for mange, men nu begrænses muligheden for at indbetale på ordningen. Derfor anbefales du at indbetale fuldt ud i 2017. Opsparing på alderspension giver ingen modregning i folkepensionen.

Har du mindre end fem år til folkepension, kan lovændringen give dig mulighed for at indbetale yderligere på aldersopsparing. Det er en rigtig god idé, da udbetaling fra alderspension som nævnt ikke giver modregning i folkepensionen.

Men pas på, hvis du starter udbetaling fra en løbende fradragsberettiget pensionsordning. Så bliver du nemlig ramt af en afgift, hvis du indbetaler på aldersopsparingen og udnytter at fylde op med de 46.000 kroner. Det giver nemlig en afgift på 40 % af det indbetalte beløb over 5.100 kroner.

Afgiften kan du få nedsat til 4 %, hvis du overfører beløbet til anden fradragsberettiget pension.

Ændringer i pensionsalder:

  • Pensioner oprettet efter 1. januar 2018 har tidligst udbetalingsalder tre år før folkepensionsalder. I dag er det fem år.

Du vil altså få din pension udbetalt to år senere, hvis din ordning er oprettet efter 1. januar 2018. Vil du gerne bevare den tidligere udbetalingsalder, er der primært to ting, du skal være opmærksom på:

  1. Opret pensionen inden 1. januar 2018
  2. Går du med tanker om at sammenlægge pensioner eller flytte din pension, skal du være meget opmærksom på, om du bevarer din nuværende pensionsalder. Hvis du flytter pengeinstitut og blot flytter pensionsordningen ind på en anden pensionsordning med indestående, så er det den nye ordnings pensionsalder, som kommer til at gælde for hele ordningen.

Ændringer af ratepension:

  • Det bliver muligt at udbetale ratepensionen over 30 år. I dag er det 25 år. Forlængelsen gælder også for ordninger, der allerede er under udbetaling.

Mange vil måske mene, at 30 års udbetaling er så godt som livsvarigt. Men da vi bliver ældre og ældre, kan en livsvarig livrente stadig være attraktiv og en økonomisk fordel i forhold til ratepensionen.

Overvejer du, hvad der er bedst for dig? Kontakt meget gerne din rådgiver, så I sammen kan kigge på mulighederne inden årsskiftet.

Som en del af Garant-millionen har Sparekassen Kronjylland uddelt 300.000 kr. til 10 fællesskaber, der alle er med til at inkludere og rumme mange forskellige mennesker.

Garant-millionen

Sparekassen Kronjylland støtter fællesskaber med 300.000 kroner

Dans, sang, teater, sport, spil, samvær og oplevelser. Gode fællesskaber findes i mange former, men fælles for dem er, at de øger menneskers trivsel og livskvalitet. Derfor har Sparekassen Kronjylland sat fokus på fællesskaber ved den første uddeling fra Garant-millionen, og det er nu kommet 10 fællesskaber til gavn.

Få ro i maven med et økonomisk overblik

Rådgivning

Kan du få pengene til at slå til?

Hvis energikrisen og de stigende priser udfordrer din økonomi for meget, så tag fat i din rådgiver. Så kan I sammen kigge på, hvad der skal til for, at du og din familie har råd til hverdagen, mens vinteren raser. Måske er den rette løsning for dig at sætte dit lån i Sparekassen på pause eller få et tjek af økonomien.

Nyheder

Ny opsparingskonto med renter

Nu kan du som privatkunde få en opsparingskonto, der giver positive renter - hvis du har din NemKonto hos os.

Undgå svindel

Digital sikkerhed

Sådan undgår du svindel og identitetstyveri

Vi, andre banker og offentlige myndigheder spørger aldrig om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald. Bliv klogere på, hvordan du undgår svindel og identitetstyveri - og passer på dine personlige oplysninger.

Bliv kunde i Sparekassen Kronjylland

Skriv også til os, hvis du har andre spørgsmål og kommentarer.