Er du vores nye kollega?

Bliv den, vores største erhvervskunder i Horsens ringer først til i hverdagen

Har du stor viden på erhvervsområdet og et stærkt servicegen? Og vil du være med til at skabe de bedste kundeoplevelser for vores største erhvervskunder i Horsens? Så er det måske dig, vi søger til vores erhvervsafdeling i Horsens, hvor vi oplever markant vækst. Her skal du assistere erhvervsrådgiverne på større og mere komplekse erhvervskunder, så jobbet er lige dig, hvis du brænder for det bagvedliggende arbejde frem for selve kundeansvaret.

Specialistrolle i stor ny erhvervsafdeling

Du kan glæde dig til at gøre en forskel i erhvervskundernes hverdag samt før, under og efter kundemøderne. Med en tæt kundekontakt, stor indflydelse og fokus på stærke personlige relationer bliver du en vigtig del af et dedikeret specialistteam omkring erhvervskunderne i en af Sparekassen Kronjyllands største erhvervsafdelinger. Vi slog dørene op som dedikeret erhvervsafdeling tidligere i år, og det går så godt, at vi allerede nu udvider teamet. Vi forventer, at du kommer til afdelingen med solid erfaring med at hjælpe eller rådgive erhvervskunderne i et pengeinstitut. Sandsynligvis fra en baggrund som assisterende erhvervsrådgiver eller erhvervsrådgiver med lyst til nu at få en mere assisterende rolle inden for store, spændende erhvervskunder.

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen Kronjylland. Det er især lykkedes, fordi:

  • Du har gennemgået vores 100 dages målrettede onboardingprogram, hvor du har lært erhvervsafdelingen og vores hverdag godt at kende. Du deltager blandt andet sammen med erhvervsrådgiverne, i kundemøder ude hos nye og eksisterende kunder og har derfor fået et godt indblik i vores måde at drive erhvervsrådgivning på. Du varetager selvstændigt efterbehandlingen af møderne og er samtidig en dygtig talknuser, der også trives med indimellem at dykke dybere ned i tallene.

  • Du håndterer hverdags-henvendelser fra afdelingens erhvervskunder og hjælper dem trygt igennem diverse administrative processer som for eksempel kundeoprettelse og opgaver inden for kundekendskab og AML. Du har allerede taget vores kundeløfter til dig og kender til vigtigheden af hastighed og kvalitet – og af at se muligheder.

  • Du er en dygtig holdspiller, og dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Din udadvendte og nysgerrige tilgang gør, at du helt naturligt bidrager med energi, gejst og idéer – både når det kommer til løsninger til kunderne og til hverdagen i afdelingen. Derudover siger du til både, når du har spørgsmål og forslag til, hvordan vi kan gøre noget endnu bedre.

  • Du er blevet en naturlig del af det assisterende erhvervsrådgiverteam i Horsens på i alt tre medarbejdere. Det betyder, at du indgår i sparring og support på tværs af alle afdelingens erhvervskundeforhold.

Efter et år er du blevet en værdsat samarbejds- og sparringspartner for både erhvervskunder og kolleger, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed og voksende forretningsomfang. Det lykkes du særligt godt med, da:

  • Du forbereder med stor selvstændighed kundemøder og bistår erhvervsrådgiveren i eksempelvis at identificere relevante forretningsområder hos kunden – det kan for eksempel være inden for leasing, formue eller Trade Finance. Du varetager også efterbehandlingen, klargør engagementer til analyse på nye og bestående kunder og udarbejder låneindstillinger på et højt niveau.

  • Under kundemøderne opbygger du stærke relationer til kunderne og med overblik og struktur opsamler du de oplysninger, du og rådgiveren får brug for. I det hele taget supplerer du rådgiverne, så de kan fokusere endnu mere på rådgivning og opsøgende arbejde. Du er god til at kommunikere med alle slags kunder og samarbejdspartnere og er stærk på skrift og i tale.

  • Kunderne oplever dig som en vigtig del af deres faste rådgiverteam, og du er blevet deres førstevalg til løbende ad-hoc opgaver. Det betyder, at erhvervskunden og dennes bogholderi naturligt kontakter dig ved praktiske opgaver i hverdagen. Det gør de, fordi du har et godt kendskab til erhvervsfaget og kan løse mange af deres forespørgsler selvstændigt – eller med input fra rådgiveren, men også fordi du har et højt serviceniveau og sørger for en tæt og tilgængelig kundekontakt.

  • Du er en god sparringspartner for dine kolleger og trives i et miljø, hvor vi arbejder sammen som et hold for at nå vores mål. Dine gode samarbejdsevner har gjort, at du har fået opbygget et solidt netværk i Sparekassen Kronjylland, som du i det daglige arbejde kan trække på.

Fleksible rammer og stærkt fællesskab

I erhvervsafdelingen i Horsens får du 10 kolleger med et godt spænd af kompetencer og alder, som giver en fed dynamik i et inspirerende fagligt miljø, hvor vi praktiserer hyppig sparring og godt samarbejde. Derudover er vi nabo til byens privatafdeling, som vi også arbejder tæt sammen med .

Vores størrelse gør, at vi har let ved at hjælpe hinanden og tilbyde fleksibilitet til den enkelte i hverdagen. Derudover vil vi hinanden og går op i at have det sjovt sammen. Udover at du får rig mulighed for at præge dit eget job, får du også indflydelse på den nye erhvervsafdelings videre retning og succes. Hos os er der nemlig kort fra tanke til handling, og dine gode idéer lytter vi meget gerne til.

 

Solid sparekasse

Du bliver samtidig en del af en solid sparekasse med en stærk kultur, flotte resultater og mere end 1.000 kolleger. Ifølge EPSI’s kundetilfredshedsanalyse fra 2025 har vi for eksempel fortsat landets mest tilfredse bankkunder - både blandt private og erhverv, og de seneste år har vi åbnet flere nye afdelinger.

Vi er dermed også en stor organisation med mange forskellige jobmuligheder – også hvis du på den lange bane får nye interesser eller vil arbejde med andre sider af erhvervsfaget.

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tårnhøj jobtilfredshed

Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.

Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.

Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder. 

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.