Funktionschef til Erhvervsservice – vil du være med til at sætte serviceretningen for en stærkere erhvervsbank?
Som funktionschef i Erhvervsservice får du en nøglerolle i at gøre Sparekassen Kronjylland til en endnu stærkere erhvervsbank. Du står midt i krydsfeltet mellem ledelse, drift og forretningsudvikling og får:
- Direkte ledelsesansvar for en stor og yderst kompetent erhvervsmedarbejdergruppe som sidder på flere forskellige lokationer
- Tæt samarbejde med funktionschefen for Erhvervsservice Sjælland
- Stor indflydelse på, hvordan vi kan forbedre vores servicetilbud og frigøre tid hos erhvervsrådgiverne, hvordan vi kan styrke vores kundebetjening og bidrage til den gode kundeoplevelse samt udvikle erhvervsserviceområdet som et aktiv for Sparekassens erhvervsbetjening
- En central rolle i at skabe tydelig, støttende og målorienteret ledelse – med fokus på feedback, kompetenceudvikling og høj trivsel
- Mulighed for at præge kultur og samarbejde i Kundeservice på tværs af Erhvervsservice, Fraud og Kundeservice Privat med ca. 90 medarbejdere i alt.
Sådan bliver du en succes i jobbet inden for de første 100 dage
- Du har gennemført vores onboarding og sat dig ind i vores servicetilbud, de vigtigste produkter og serviceopgaver, arbejdsgange, servicemål og systemer i Erhvervsservice – samt opnået forståelse for de i Erhvervsservice forankrede ansvarsområder Boligsupport Erhverv, Tinglysning, AML-godkendelser, Support Erhverv og revisorforespørgsler
- Du har opbygget et tæt samarbejde med funktionschefen for Erhvervsservice Sjælland samt med Afdelingsdirektøren for Kundeservice og afstemt rollefordeling, så medarbejderne oplever én samlet ledelse
- Du er blevet en integreret del af ledergruppen i Kundeservice
- Du har skabt en tillidsfuld og udbytterig relation til teamleder i erhvervsmedarbejder-gruppen
- Du har mødt medarbejderne åbent og nysgerrigt – både 1:1 og i teams – og skabt et første lag af tillid, hvor du opleves som tilgængelig, imødekommende, lyttende, fair og interesseret i deres hverdag
- Du deltager aktivt i drifts- og planlægningsarbejdet og begynder selvstændigt at tage ansvar for dele af driftsplanlægningen, prioritering af opgaver og faglig sparring
- Du har introduceret dig for relevante kundevendte afdelinger og etableret en konstruktiv dialog, så erhvervsrådgivere og andre samarbejdspartnere ved, hvad de kan forvente af Erhvervsservice – og af dig.
Sådan bliver du en succes i jobbet inden for det første år
- Du og funktionschefen for Erhvervsservice Sjælland har etableret en tydelig rolle- og ansvarsfordeling, og medarbejderne oplever en sammenhængende, lyttende og motiverende ledelse
- Du omsætter strategiske beslutninger til konkret handling og udvikling i Erhvervsservice og sikrer, at afdelingsdirektøren altid har et klart, realistisk og datadrevet billede af drift, trivsel og risici i Erhvervsservice – herunder med konstant øje for vores strategiske emner; ”Større, stærkere og smidigere”
- Driften er stabil og effektiv: opgavepuljen styres professionelt, servicemål og deadlines overholdes, hastesager vurderes og prioriteres og der er struktur på spidsbelastninger, ferie og ressourcer
- Erhvervsservice leverer en stærk kundeoplevelse gennem sikre og effektive processer samt høj kvalitet – erhvervsrådgivere oplever højt ejerskab og, at de ikke skal løbe flere steder hen for hjælp
- Du har opbygget solid faglig indsigt i produkter, processer og snitflader og bruger din viden til at spotte forbedringsmuligheder og sikre høj kvalitet
- Du arbejder systematisk med mål, trivsel og udvikling samt opererer med ”tæt-på-ledelse”: årshjul for MUS, individuelle bidrag til teams-målsætninger, løbende 1:1-dialoger, kompetenceplan for Erhvervsservice med tilhørende kompetenceløft og fast statuskommunikation på mål, succeser og næste uges fokus
- Du har styrket samarbejdet med de kundevendte afdelinger og bruger dine kommunikative evner til at sikre god dialog – både med erhvervsrådgivere, Kundeservice og øvrige samarbejdspartnere
- Du bidrager aktivt til at udvikle, teste og implementere nye og ændrede processer – i tæt samspil med procesteam, forretningsudvikling og andre interessenter, samt deltager i relevante projekter og arbejdsgrupper på erhvervsområdet
- Du er en synlig og engageret del af lederfællesskabet i Kundeservice og tager medansvar for afdelingens samlede opgaver, kultur og udvikling – med tydelig forankring i Sparekassens værdier: kundefokuseret, imødekommende, kompetent og ordentlig.
Vores forventninger til dig:
Vi forestiller os, at du allerede har en god ledelseserfaring samt besidder en bred erhvervsfaglig kompetence inden for finanssektoren. Måske du allerede i dag befinder dig på en leder-post, men det kan også være, du har potentialet til at udvikle dig ind i rollen hos os. I så fald vil vi, via vores interne lederprogram, klæde dig godt på til rollen.
Solid Sparekasse
I Sparekassen Kronjylland er vi mere end 1.000 kolleger og er i stadig vækst. Vi er landets 7. største pengeinstitut og skaber resultater med fokus på personlig og nær rådgivning, kort vej til beslutninger og høj tilgængelighed for vores kunder.
Du får fleksible rammer og en stærk ansættelsespakke med bl.a. 11,65 % pension, 3,25 % ferietillæg, 7 ugers ferie/frihed, tandlæge- og sundhedsforsikring samt heltidsulykkesforsikring.
Hvad venter du på? Kom og gør en forskel for medarbejdere og kunder i landets 7. største pengeinstitut sammen med os!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2026 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
