HR-konsulent med fokus på udvikling, mennesker og kultur
Vil du være med til at forme de indsatser, der kan underbygge og udvikle kulturen i en solid sparekasse i vækst? Og kan du omsætte din viden om læring, organisation og adfærd til konkrete værdiskabende HR-indsatser? Så er du måske vores nye kollega i HR Udvikling.I Sparekassen Kronjylland har vi høje ambitioner og stærke, veldokumenterede resultater, både når det kommer til medarbejder- og kundetilfredshed. Samtidig er vi en virksomhed i vækst. Fremgangen bygger på en kultur, som er unik og differentierer os i markedet. Den ønsker vi at fastholde og udvikle – og det kræver ekstra fokus og styrke i HR Udvikling, som vi nu udvider.
Lige der kommer du ind i billedet.
Du får en central rolle som både udvikler og tovholder på organisations- og kompetenceudvikling. Nedenfor kan du se vores bud på, hvordan du lykkes i rollen og er med til at skabe Danmarks bedste kultur og arbejdsplads.
Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter de første 100 dage:
- Du har gennemført vores 100 dages målrettede onboardingforløb og har opnået et godt indblik i forretningen, kulturen og HR's værdibidrag.
- Med din spørgelyst og din metodiske tilgang til udvikling har du fundet ind i din rolle.
- Du har allerede inspireret os indenfor eksempelvis læring, kommunikation, projektledelse, organisationsudvikling eller brug af kunstig intelligens i optimering af udviklings- og læringsprocesser.
- Vi er vilde med din ”ægte intelligens”, som du demonstrerer gennem dømmekraft og ved at udfordre antagelser.
- Du interesserer dig for udviklingsteamets mange snitflader med HR Support og HR-partnerteamet og for at opbygge et stærkt samarbejde med øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere – for eksempel konsulentvirksomheder og uddannelsesinstitutioner.
- Du har vist dine evner for at behovsafdække og forventningsafstemme, så vi fra start søsætter de rigtige indsatser.
- Du formulerer formål og målsætninger skarpt og klart – både på skrift og i dialog.
- Du får løbende feedback og kan mærke, at du udvikler dig i rollen.
- Din kalender er fuld af afvekslende opgaver – herunder 1-2 større, strategiske udviklingsopgaver.
Efter det første år:
- Du er kendt som en professionel projektdeltager og konceptudvikler, der er optaget af at forstå årsagssammenhænge.
- I rollen som projektleder koordinerer du organisationsændringer og nye uddannelsesindsatser, der henvender sig til hele organisationen.
- Med stor selvstændighed udvikler du koncepter for uddannelsestilbud – herunder alt fra faciliteringskit og øvemateriale til dialogværktøjer, e-læring m.m.
- Du søger naturligt sparring i HR Support, når det kommer til kursusadministration, datatræk, overenskomst og jura.
- Du har et stærkt samarbejde med HR-partnerne om nye indsatser eller opfølgning på tiltag.
- Det falder dig nemt at spotte og involvere relevante interessenter i resten af organisationen i udviklingsarbejdet.
- Du kender Sparekassens årshjul og har fundet en god rytme og struktur i dine opgaver.
- Kollegerne kommer til dig for værdifulde input, og du har taget ejerskab over de første koncepter ved for eksempel at have gennemført et eller flere reviews af uddannelseskoncepter.
- Dine kolleger mærker på daglig basis, hvordan du tager medansvar for teamets trivsel og energi.
Er du den rette?
Vi er på udkig efter dig, der kan se dig selv i succeskriterierne og arbejder struktureret med snuden i sporet samtidig med, at du er nysgerrig og kreativ, når det kommer til at fastholde og udvikle Sparekassen og vores kultur. Dig, der ydmygt og professionelt påvirker de helt rigtige steder.Du kommer både til at arbejde med projektledelse, kompetenceudvikling og nogle af de ad hoc opgaver, der finder vores vej – som eksempelvis tilmelding til Dansk Firmasports Tæl Skridt-kampagne, sparring med kolleger om uddannelsesvalg, tilretning af en PowerPoint-præsentation eller korrekturlæsning af en kollegas arbejde. Det, der sikrer dig, at dagene ikke er ens, og dit kendskab til Sparekassen stort. Du skal derfor have lyst til at bidrage både på de store og små linjer.
Det er en fordel, hvis du kender til finansverdenen, men ikke en betingelse.
Stærkt fællesskab
Som HR-konsulent bliver du en del af HR Udvikling, som er et lille, fagligt stærkt team i en stor HR-familie bestående også af HR Support og HR-partnerne. Vi sidder sammen i et storrumskontor og betragter os som ét hold. Her er garanti for god stemning, et stærkt fagligt fællesskab og hjælpsomhed.I HR Udvikling får du tre nære kolleger, der prioriterer at mødes, sparre og udvikle koncepter sammen. Vi er nysgerrige, deler både udfordringer og succeser og hjælper hinanden med at prioritere opgaverne.
Du får en hverdag, hvor du både arbejder koncentreret ved dit eget skrivebord og får en bred kontaktflade, hvor du er i dialog med kolleger, ledere og samarbejdspartnere. Du kan derfor glæde dig til et alsidigt job og til at spille en vigtig rolle i udviklingen af Sparekassen og vores kultur.
Stærk organisation
Sparekassen Kronjylland er Danmarks 7. største pengeinstitut og ifølge EPSI’s tilfredshedsundersøge fra 2025 har vi fortsat landets mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv. Kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er de to vigtigste strategiske fokusområder for Sparekassen, da vi tror på, at det er grundlaget for vores succes.Hovedsædet ligger i Randers, hvor Sparekassen blev etableret i 1829. Som garantsparekasse er vi en selvejende institution bygget på stærke værdier og et mål om at gøre gavn for både kunder, medarbejdere og samfundet. Vi kan tillade os at tænke langsigtet og derfor både investere i nuværende og nye afdelinger. Det sker naturligvis på en måde, hvor vi samtidigt sikrer en stærk forretning, så vi konstant kan finansiere både kunder og vækst.
Du får en fantastisk ansættelsespakke…
…som eksempelvis betyder 11,65 % i pension, 3,25 % i ferietillæg, 7 ugers ferie og frihed, tandlæge- og sundhedsforsikring samt heltidsulykkesforsikring, adgang til leje af feriehuse og fordele som kunde i vores Medarbejderbank samt diverse rabataftaler.Derudover får du fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, da vi ved, at der er andet end jobbet, der er vigtigt i dit liv.
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
