Bliv vores nye kollega

Vi opruster i Slagelse – vil du være med?

Sparekassen Kronjylland er i rivende udvikling og har et højt aktivitetsniveau – ikke mindst på Sjælland, hvor vi de seneste år har åbnet flere nye afdelinger og fået mange nye kunder. Lige nu oplever vi stor interesse og opbakning fra nye kunder i Slagelse, og vi ønsker derfor at udvide afdelingens stærke hold. Vi er på udkig efter rådgivere og assisterende rådgivere inden for både privat- og erhvervsområdet.

Vi leder særligt efter dig, der har lyst til sammen med os at give kunderne i Slagelse økonomisk tryghed og til at bidrage med energi, gejst og idéer – både når det kommer til løsninger til kunderne, til teamets hverdag og til at byde endnu flere kunder velkommen.

Hos os får du:

  • En vigtig plads på et topmotiveret hold på et særligt spændende tidspunkt: Vi opruster, og alle arbejder i samme retning
  • Danmarks mest tilfredse kunder. Ifølge en dugfrisk kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har Sparekassen Kronjylland igen i år landets mest tilfredse bankkunder - både blandt private og erhverv
  • Kolleger, hvis jobtilfredshed og engagement er højere end gennemsnittet for finansvirksomheder i Rambølls undersøgelser for medarbejdertilfredshed
  • Et inspirerende fagligt miljø, hvor du får nem adgang til sparring og rig mulighed for løbende at dygtiggøre og udvikle dig selv og dit team – også gennem videreuddannelse
  • Gode kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen og sammen opnår ambitiøse resultater
  • En stor organisation med mange forskellige jobmuligheder – også hvis du på den lange bane får nye interesser eller vil udfordres på nye områder

Du får også mere end 1.100 kolleger og bliver en del af en solid sparekasse med stærke værdier og en forretningsorienteret familiekultur, hvor vi interesserer os for hinanden og skaber succes sammen som et hold. Det er derfor vigtigt, at du er en god holdspiller. Derudover har du sandsynligvis flere års erfaring med at give enten privatkunder, erhvervskunder eller ejerlederes privatøkonomi en solid rådgivning, der kommer hele vejen rundt.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Så ansøg nu og vær med til at gøre en forskel sammen med os i Slagelse – har du lokalkendskab er det en fordel, men ikke et krav.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.