Er du vores nye kollega?

Bliv privatkundernes foretrukne sparringspartner – og få en portefølje, du kan udvikle og påvirke

Vil du være en del af en organisation, der vækster, og som tør udfordre status quo? Og af et hold med samme mål og lyst til i fællesskab at skabe resultater? Brænder du samtidig for at yde den bedst mulige privatrådgivning og for at overtage og videreudvikle en spændende portefølje med både dansk- og engelsksprogede kunder, så har du chancen nu.

Hos os får du mulighed for med din energi, gejst og idéer reelt at sætte dit aftryk - både på din egen hverdag, portefølje og kundernes økonomi, men også på afdelingens videre retning og succes.

Sådan forestiller vi os, at du bliver en succes i jobbet:

Efter 100 dage er du i fuld gang med at videreudvikle din kundeportefølje og er kendt for at give kunderne en god helhedsrådgivning. Det skyldes særligt, at:

  • Du har gennemgået vores målrettede onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i teamet at kende og deltaget i sammøder og sparring. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede ved at tage vores kundekoncepter til dig og benytter dem i dine kundemøder, som du ubesværet holder både på dansk og engelsk.
  • Du er i fuld gang med at opbygge din portefølje, lære de nye kunder at kende og så småt skabe ambassadører blandt dem. Det gør du ved at sikre en meget høj kvalitet i den løbende kundepleje og samtidig identificere muligheder for at udvide forretningen gennem eksisterende og nye kunder.
  • Både kunder og kolleger har stor tillid til dig og din faglighed, da du har stor erfaring inden for privatrådgivning og et skarpt kreditkompas at navigere efter.
  • Du er dygtig til at rådgive privatkunderne og give dem økonomisk tryghed. Du kan snakke med alle typer kunder og formår at tale drømme og planer med dem – mens du opbygger stærke relationer til dem. Du trives med den tætte kontakt til dine kunder, når du skræddersyr løsninger til dem og giver dem et godt økonomisk overblik over deres situation nu og i fremtiden.

Efter et år er du en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:

  • Du udvider løbende din portefølje både gennem bestående og nye kunder. Du er proaktiv på dit netværk og gør endnu flere opmærksomme på det, vi kan i Sparekassen Kronjylland. Du er samtidig god til at opdyrke og pleje gode ambassadører blandt dine kunder, som også bidrager til nye kundeemner.
  • Du rådgiver og udfordrer selvstændigt dine kunder og har opbygget stærke relationer til dem. Du har opnået kundernes tillid ved at udleve Sparekassens kundeløfter, og fordi du i din rådgivning drives af at se muligheder, finde løsninger og komme hele vejen rundt om kundernes økonomi inden for både hverdag, pension, bolig, forsikring, formueoptimering og investering.
  • Kundetilfredshed står øverst på din dagsorden, og du drives af at se muligheder, ligesom du kender alt til vigtigheden af hastighed, kvalitet og høj service. Du inddrager derfor også naturligt de specialister, vi har tilknyttet afdelingen.
  • Du er en aktiv del af afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø. Du bidrager nemlig naturligt med din faglighed og erfaring, og du holder dig ikke tilbage, hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre noget endnu bedre.

I Lyngby kommer du til en afdeling, der prioriterer åbenhed, hyppig faglig sparring og ikke mindst en afvekslende arbejdsdag, hvor vi hjælper hinanden og interesserer os for hinanden – og også gerne ses til sociale aktiviteter. Resultater er noget, vi skaber sammen, og du kan derfor glæde dig til at blive en del af et stærkt fællesskab i en flad organisation. Det betyder, at der hos os ikke er langt fra tanke til handling, og at vi meget gerne lytter til dine gode idéer. Du får stor frihed til at forme din hverdag og din portefølje - og stor indflydelse på, hvordan du bedst gør en forskel for kunderne og for en privatafdeling med høje ambitioner.

Solid og ambitiøs sparekasse

Ifølge EPSI’s tilfredshedsanalyse fra 2025 har Sparekassen Kronjylland fortsat landets mest tilfredse bankkunder – både blandt private og erhverv. Derudover har vi de seneste år åbnet flere nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland, hvor vi nu har 14 afdelinger. Du kommer derfor til en ambitiøs sparekasse med en stærk kultur. Du bliver samtidig en del af en solid organisation med mere end 1.000 kolleger og mange forskellige jobmuligheder – også hvis du på den lange bane får nye interesser.

Så hvad venter du på? Kom og udbyg en attraktiv kundeportefølje – og gør en forskel for privatkunderne i landets 7. største pengeinstitut sammen med os!

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tårnhøj jobtilfredshed

Vores medarbejderes jobtilfredshed er højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2026 fast.

Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.

Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.