Er du vores nye kollega?

Vil du rådgive, udfordre og udbygge en spændende erhvervsportefølje i Køge? Så er du måske vores nye senior erhvervsrådgiver

Har du lyst til at give vores erhvervskunder den bedste rådgivning - i en opsøgende rolle, hvor du samtidig udvider forretningen med nye kunder? Så har vi spændende udfordringer til dig i Køge, hvor der venter dig gode kolleger, et stærkt erhvervsteam og en mellemstor portefølje, du selv skal udbygge – og derfor har stor indflydelse på kompleksiteten af.

Vi er på udkig efter dig, der har omfattende erfaring med at rådgive erhvervskunder og samtidig kan skabe nye forretningsmuligheder gennem canvas, proaktiv adfærd og eget netværk. Dig, der er nået til et sted i din karriere, hvor du ønsker stor indflydelse på dit eget job og vil skabe resultater, der kan mærkes – både i afdelingen og hos kunderne.

I Sparekassen Kronjylland tror vi på menneskelig udvikling, og vi tilbyder derfor løbende faglig sparring, karriereudviklingsplaner og uddannelsesmuligheder, der understøtter dine ambitioner. Får du på den lange bane nye interesser, har vi også god mulighed for at støtte op om dem. Det kan eksempelvis være gennem efteruddannelse inden for erhverv eller gennem nye karriereveje. Vi er en solid sparekasse og en organisation med mange forskellige job- og udviklingsmuligheder.

 

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage har du fundet dig godt til rette i Sparekassen Kronjylland og i vores erhvervsteam i Køge. Det har du især, fordi:

  • Du har gennemgået vores 100 dages onboardingprogram, hvor du har lært teamet i Køge godt at kende. Du har samtidig taget vores værdier, kundeløfter og kultur til dig og anvender dem aktivt i både sammøder og dine egne kundemøder.
  • Din evne til at kommunikere med alle kundetyper og lyst til at skabe resultater og opbygge stærke kunderelationer gør, at du allerede har været i dialog med mange af kunderne i din mellemstore portefølje. Du har derfor fået et godt indblik i porteføljen og dens forretningsmuligheder.
  • Du tiltrækker nye kunder og har derfor gang i flere potentielle kundeemner.
  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de, fordi din udadvendte og positive tilgang gør, at du bidrager aktivt til teamet med gode input, højt humør og en stor lyst til at finde løsninger.

Efter et år er du blevet en eftertragtet sparringspartner for både kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed og voksende forretningsomfang. Det lykkes du særligt godt med, da:

  • Du er ikke bare kundernes erhvervsrådgiver, men deres foretrukne sparringspartner. Det er du, fordi du formår at komme hele vejen rundt om deres erhvervsøkonomi, og hvor det er aktuelt, inddrager du også specialister; for eksempel fra Sparekassens Trade Finance-team. Du drøfter udvikling, konkurrenceevne og vækstpotentiale med kunderne og udfordrer dem også på et strategisk niveau blandt andet med afsæt i strategiværktøjet Business Model Canvas.
  • Du er fagligt stærk på erhvervsområdet og kender samtidig alt til kundernes behov for opmærksom, hastighed og høj kvalitet. Dine kunder oplever derfor, at du er tilgængelig, og at de hører uopfordret fra dig.
  • Du positionerer Sparekassen Kronjylland endnu mere på det lokale landkort og er med til at gøre os til et naturligt valg for områdets erhvervskunder. Det gør du blandt andet ved aktivt at opsøge nye erhvervskunder og ved nysgerrigt at følge med i erhvervslivet i Køge og omegn, hvor du er synlig og relevant i lokale aktiviteter og netværk.
  • Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af. Du er nemlig holdspiller og trives i et erhvervsteam med en stor lyst til at spille hinanden gode.

Bliv en del af et stærkt team

Vi er en vækstafdeling med et højt aktivitetsniveau. På bare syv år er vi gået fra at slå dørene op til at have en af de største erhvervsafdelinger i Sparekassen Kronjylland. Med dig på holdet glæder vi os til at udbygge vores samarbejde med endnu flere virksomheder.

Udover at du får rig mulighed for at påvirke dit eget job og din portefølje, får du også indflydelse på afdelingens videre retning og succes på erhvervsområdet. Hos os er der nemlig kort fra tanke til handling, og dine gode idéer lytter vi meget gerne til. Du får samtidig frie rammer til både at åbne døre til nye kunde og skabe gode kundeoplevelser. Det skal samtidig være sjovt og spændende at gå på arbejde, så det er vigtigt for os også at have et godt sammenhold og et stærkt fagligt sparringsmiljø. Da vi er en stor afdeling, har vi let ved at hjælpe hinanden i hverdagen.

Hos os får du i øvrigt fleksible rammer for tilrettelæggelsen af din arbejdsdag, da vi ved, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.

Rådgiv Danmarks med tilfredse erhvervskunder

Analysebureauet EPSI har netop kåret Sparekassen Kronjyllands kunder til at have de mest tilfredse kunder – både blandt private og erhverv. Kom og gør en forskel for dem sammen med os, og bliv en del af fællesskabet i et landets 10 største pengeinstitutter!

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.