Cheføkonom anders høyer:

Brexit bider fra sig - væksten aftager

 

I første kvartal steg BNP med 0,3 procent. Det er et fald i forhold til væksten i løbet af 2016.
Det britiske statistikbureau rapporterer, at det i høj grad er væksten i forbrugsrelaterede brancher, der har opnået en tilbagegang. Derimod holder en solid stigning i offentlige serviceydelser samt fremgang i forretnings- og finansielle serviceydelser BNP oppe. Det er specielt detailsalget, som skuffede i 1. kvartal. Opgørelsen for detailsalget viser, at salget nu er slået tilbage til niveauet lige før valget.

Fald i britisk pund efter brexit svækker forbruget

En væsentlig årsag til opbremsningen i store dele af det private forbrug er, at de britiske forbrugere og forretninger er begyndt at mærke en af konsekvenserne af Brexit. Efter Brexit-afstemningen faldt det britiske pund med over 10 procent overfor euroen og dollaren.
Faldet i det britiske pund har gjort de importerede varer meget dyrere og dermed mindsket købekraften hos forbrugerne. Denne effekt indtræffer langsomt og gradvist, da det tager tid før forretningerne hæver priserne. De seneste måneder har forbrugerne for alvor kunne mærke prisstigningerne, og det har hæmmet det private forbrug i første kvartal.
Væksten i Britisk økonomi var samtidig meget afhængig af det private forbrug i de seneste år. Opskriften har i høj grad været en konstant faldende opsparingskvote hos husholdningerne. Faktisk er husholdningernes opsparing nu den laveste siden man begyndte at måle den i 1963. Derfor er det meget begrænset hvor meget ekstra hjælp væksten fremadrettet kan få ved, at husholdningerne sænker deres opsparingskvote yderligere. Tvært imod er det nok mere en risiko for væksten, at de begynder at spare noget mere op.
Chefen for Bank Of England, Mark Carney, har flere gange advaret imod at Britisk økonomi var så afhængig af stigende privatforbrug.

DISCLAIMER

Dette materiale er udarbejdet til Sparekassen Kronjyllands kunder. Materialet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængeligt materiale. Sparekassen vurderer, at kilderne er pålidelige, men Sparekassen garanterer ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Vurderingerne i materialet er udtryk for Sparekassens bedste skøn per den anførte dato, ud fra de forventninger Sparekassen har til det fremtidige marked. Materialet kan ikke i sig selv danne baggrund for investeringsbeslutninger, og Sparekassen påtager sig intet ansvar for de eventuelle dispositioner, der måtte blive foretaget på baggrund af materialet. Sparekassen og andre selskaber i koncernen kan have dispositioner i værdipapirer angivet i materialet, og Sparekassen kan modtage formidlings- og beholdningsprovision fra udstedere af værdipapirer angivet i materialet. Investeringsprodukter er mærket med grøn, gul eller rød i henhold til Finanstilsynets krav om risikomærkning. Materialet må ikke offentliggøres eller videreformidles uden Sparekassens udtrykkelige samtykke. 

Seneste nyt fra Cheføkonom Anders Høyer

Investering service

cheføkonom: Anders høyer

Investor hav is i maven. Historien viser, at det betaler sig.

Coronavirus har skabt uro på finansmarkederne. Ingen ved, om det tager to eller syv måneder at få styr på situationen og bragt vores dagligdag tilbage til normal igen. 

Investering

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Coronavirus skaber uro på aktiemarkedet

Det store udsving er, at coronavirus (COVID-19) er begyndt at sprede sig uden for Kina, hvor det hele startede.

Investering puljeinvest

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Trump sender renterne sydover

USA og Kina har det seneste år ligget i handelskrig med hinanden. Krigen
startede i det små, men er efterfølgende tiltaget. 

Cheføkonom Anders Høyer

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Et kig i krystalkuglen: Hvad kommer til at ske - og ikke til at ske - i 2019?

Ved indgangen til 2019 står økonomien og de finansielle markeder ved en
skillevej. På trods af markant højere indtjening er virksomhederne
blevet mindre værd i 2018.