Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang i træk

Kundesupporter til Privatproduktion

I Privatproduktion har vi stor indflydelse på privatkundernes oplevelse af Sparekassen Kronjylland, og vi går derfor hver dag på arbejde for at gøre en forskel for kunderne. Det kommer du som kundesupporter i Privatproduktion til at bidrage til ved at sikre korrekt sags- og dokumenthåndtering. Samtidig er du med til at sikre, at Sparekassen kan udleve vores kundeløfter, og bidrager til, at kunderne kan føle sig trygge i vores rådgivning og support.

 

I jobbet skal du:

Arbejde med produktion til privatkunder – for eksempel:

  • Oprette lån, kredit og sikkerheder
  • Oprette produkter som indlånskonti, garantkapital, kort og netbank
  • Følge op på, om vi har de rette underskrifter og oplysninger fra kunden
  • Tage kontakt til vores rådgivere, når du har spørgsmål eller mangler afklaring

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig hjemme i Sparekassen Kronjylland. Det gør du især, fordi:

  • Du har gennemført vores målrettede onboardingprogram og deltaget på diverse kurser og sidemandsoplæring. Du har lært dagligdagen i Privatproduktion at kende og begynder at finde dit ståsted i teamet.
  • Du løser selvstændigt dine arbejdsopgaver med støtte og vejledning fra dine kolleger, som altid er klar til at hjælpe og assistere. Du er nysgerrig og holder dig ikke tilbage med at stille spørgsmål eller komme med input til teamet.
  • Hver dag nyder du godt af din store viden om produkter og sagsbehandling på privatområdet. Du er nemlig uddannet i den finansielle sektor og har sandsynligvis erfaring med dig fra et lignende job eller som kunderådgiver i et pengeinstitut.

Om 1 år er du en vigtig spiller i vores privatproduktion, og sammen med resten af teamet bidrager du til, at Sparekassen ikke bare har tilfredse kunder i dag, men også i morgen. Det lykkes især, fordi:

  • Du udfører dine opgaver med en høj grad af selvstændighed. Du tager ansvar for opgaver og løsninger, men også for at holde dig opdateret på vores fagområde, så du løbende udvikler dig selv og vores team.
  • Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af, og du er anerkendt som en god samarbejdspartner og kompetent specialist. Det er du blandt andet, fordi du er fagligt stærk, og fordi du med dine gode kommunikationsevner har let ved både at yde sparring til kolleger i afdelingsnettet og til at formidle viden til dine kolleger i teamet. Du er nu desuden superbruger på de systemer, som indgår i sagsbehandlingen på dit område.
  • Du er løsningsorienteret og har et udpræget servicegen. Du sætter en høj standard for det serviceniveau, vi praktiserer over for kolleger i afdelingerne og Sparekassens kunder.
  • Du er struktureret og har orden i penalhuset. Du har et godt overblik og samtidig sans for detaljen. Det udnytter du blandt andet, når du bidrager til at få processerne i Privatproduktion til at køre så smidigt og effektivt som muligt.

Derfor skal du også søge jobbet

Vi drømmer om, at vi er hinandens bedste jobmatch mange år frem i tid. Vi bakker derfor op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling, dygtiggørelse og adgang til relevante kurser. I Privatproduktion praktiserer vi stor åbenhed med hyppig faglig sparring, og vi prioriterer at mødes både online og fysisk, selvom vi er placeret flere steder i landet. Vi er i alt 16 medarbejdere, der arbejder specialiseret med privatproduktion, og vi har et godt socialt sammenhold. Cirka halvdelen af os har – ligesom du får – base i et dynamisk hus i Hammel, hvor vi er omkring 100 specialister og sparringspartnere under samme tag. Du har derfor nem adgang til sparring og gode kolleger.

Du bliver samtidig en del af et solidt pengeinstitut, som er inde i en stærk udvikling med blandt andet åbning af flere nye afdelinger. Vi er dermed også en organisation med mange forskellige jobmuligheder, hvis du på den lange bane får nye interesser.

Vi ved, at der er andet end arbejdet, der fylder i dit liv. Du får derfor også fleksible rammer, så du i høj grad får indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag.

 

Vi leder efter dig…

…der er uddannet i den finansielle sektor. Du kommer sandsynligvis fra en lignende stilling eller har erfaring som kunderådgiver i et pengeinstitut/i en bank.

Danmarks bedste bankrådgivere

Vi har Danmarks bedste bankrådgivere

Det slår en ny undersøgelse fast, hvor analyseinstituttet Voxmeter har spurgt de danske privatkunder, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver. 

Læs mere

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.