Nyheder

Sig farvel til gas- eller oliefyret – og få 10.000 kroner i tilskud

Hvis du har et Totalkredit-lån hos Sparekassen, har du mulighed for at få et økonomisk tilskud på 10.000 kroner før skat, hvis du udskifter dit gas- eller oliefyr med en varmepumpe.

Fordele ved at skrotte gas- eller oliefyret

Der er en række fordele ved at udskifte dit gas- eller oliefyr med en varmepumpe:

  • Du får en lavere varmeregning
  • Du får et lavere CO2-forbrug i din bolig, fordi en varmepumpe udleder mindre CO2 end et olie- eller gasfyr
  • Du øger værdien af dit hus
  • Du kan måske opnå et bedre energimærke

Mulighed for tilskud fra staten

Ud over tilskuddet på 10.000 kroner fra Totalkredit kan du også søge om tilskud fra staten, så det bliver endnu billigere for dig at sige farvel til dit gas- eller oliefyr. Læs mere på SparEnergi

Så snart din rådgiver i Sparekassen har bekræftet, at du får tilskuddet fra Totalkredit, kan du aftale udskiftning med en installatør. 

Lån på favorable vilkår

Du har mulighed for at låne på favorable vilkår til udskiftningen af dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Lånet hedder Fyr dit fyr, og de favorable vilkår består i, at du ikke skal betale oprettelsesgebyr til Sparekassen eller tinglysningsafgift til staten. Derudover har lånet en lavere rente end et almindeligt banklån. 

Læs mere på Fyr dit fyr-lånet

Er du en af dem, der kan få 10.000 kr.?

Du kan få tilskud fra Totalkredit, hvis du:

  • er privatkunde og har et Totalkredit-lån i huset
  • bor i huset eller sommerhuset hele året, og huset ligger i et område uden mulighed for fjernvarme. Det kan du tjekke på grønfjernvarme.nu eller spørge din kommune om.
  • udskifter gas- eller oliefyret med en varmepumpe (luft-til-vand eller jordvarme) med energimærke A++ eller bedre og får udskiftningen udført af en virksomhed (det vil sige ikke ”gør-det-selv”).
  • har en faktura, hvor det udførte arbejde er beskrevet, og sender en kopi til din rådgiver senest 12 måneder fra værdibevisets udstedelsesdato.

Læs også

Betalingsfrister

Rådgivning

Skal du nå at overføre penge i år?

Vær opmærksom på årets betalingsfrister, hvis du har indbetalinger til pension, pengegaver til dine nærmeste eller noget med skattefradrag, som skal klares i år.

Undgå svindel

Digital sikkerhed

Pas på falske links og svindel

Hvert år bliver mange danskere snydt af digitale svindlere. Op mod jul, hvor mange shopper online eller venter på pakker, stiger faren. Se alle vores gode råd til at undgå svindel.

Garant-millionen støtter det lokale liv.

Garant-millionen

Sparekassen støtter det lokale liv med 438.600 kroner

Fra skatepark til junglesti – Sparekassen Kronjylland støtter 10 initiativer, der samler mennesker og skaber liv i lokalsamfundet.

Sparekassen Kronjylland er ny hovedpartner på Mediano

Sponsorat

Ny hovedpartner på Mediano

Danmarks førende fodboldpodcast, Mediano, vil fra det nye år have Sparekassen Kronjyllands logo som en del af sit. Sparekassen træder nemlig ind som ny hovedpartner på Mediano i hele 2025.