
Bliv kunderådgiver i et af de mest spændende vækstområder nord for Aarhus
Nu kan du blive en del af succesen som kunderådgiver i et af landets mest attraktive markedsområder. Området nord for Aarhus er i rivende udvikling, og det samme er vi i Sparekassen Kronjylland i Egå – og du kan være med!
Vi udvider med en ekstra rådgiver, så du får rig mulighed for at forme din egen kundeportefølje med både eksisterende og nye kunder. Vi søger derfor dig, der tager masser af initiativ og er klar til at bruge dit netværk aktivt til at tiltrække nye kunder.
Området byder på al den dynamik, der følger med i et voksende lokalsamfund, og du får som privatrådgiver rig mulighed for at gøre en forskel i kundernes liv.
Vil du arbejde i en afdeling og et område i rivende udvikling, hvor dine evner som rådgiver bliver uundværlige? Og er du drevet af tæt kundekontakt og af at gøre en reel forskel for kundernes økonomiske tryghed? Så er du måske vores nye kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Egå.
Indflydelse, udvikling og høj kundetilfredshed
Hos os får du rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i rollen som kunderådgiver. Det gør du ved at blive en del af et inspirerende fagligt miljø i Egå, hvor du har nem adgang til hyppig sparring med gode kolleger, der glæder sig til at fortsætte afdelingens positive udvikling sammen med dig. Hos os bliver du en del af et ambitiøst fællesskab, hvor vi bruger hinandens forskellige styrker til at løfte som et hold.
Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes, fordi:
- Du har gennemført vores strukturerede onboardingprogram og hurtigt er blevet en naturlig del af vores ambitiøse og erfarne hold, hvor fleksibilitet, fælles ansvar og faglig sparring er nøgleord.
- Du er i tæt kontakt med dine kunder, og I vender sammen deres drømme, planer og langsigtede mål. Samtidig arbejder du proaktivt med kundekontakten og er opsøgende i din rådgivning.
- Du deltager aktivt i afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø. Som holdspiller bidrager du naturligt med din faglighed, erfaring og gode idéer til, hvordan vi sammen kan blive endnu bedre.
Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes særligt godt, fordi:
- Du rådgiver og udfordrer selvstændigt dine kunder og opbygger relationer, der skaber værdi for dem og for Sparekassen.
- Du har skabt en kundeportefølje, hvor høj kundetilfredshed er i fokus, og du motiveres af at give kunderne en oplevelse, der overstiger deres forventninger.
- Du arbejder målrettet med at udvide forretningsgrundlaget og bruger dit netværk aktivt til at udvide din kundeportefølje.
- Du er sammen med dine kolleger en aktiv del af afdelingens synlighed i området.
Vi bakker op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling, dygtiggørelse og adgang til relevante kurser. Samtidig får du fleksible rammer, da vi ved, at der er andet end jobbet, der fylder i dit liv.
Vi er særligt på udkig efter dig, der:
- Er en erfaren og ambitiøs rådgiver med lyst til at rådgive privatkunder om deres økonomi inden for bolig, formue, pension og investering.
- Er en holdspiller med humor og et positivt mindset, der bidrager til det gode arbejdsmiljø og trives med faglig sparring og samarbejde.
Klar til et nyt spændende skridt i din karriere?
I Sparekassen Kronjylland i Egå bliver du en del af en succesfuld og voksende afdeling. Her får du mulighed for at arbejde i et af de mest attraktive markedsområder i landet, hvor du kan udvikle dig i arbejdet med komplekse privatkundeøkonomier. Vi tilbyder fleksible rammer og en arbejdsplads, med gode muligheder for at bidrage og udvikle sig.
Vi er et ambitiøst team, der skaber resultater i en hverdag, hvor udvikling, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi deltager aktivt i det lokale foreningsliv, og vi prioriterer sociale arrangementer både internt og på tværs af Sparekassen.
Kom og gør en forskel for Danmarks mest tilfredse privatkunder sammen med os, og bliv en del af fællesskabet i et landets 10 største pengeinstitutter!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.