Investering kapitalplejeaftale

Nyheder

Måske er din årsopgørelse for 2022 ikke korrekt

Der er sket en teknisk fejl, som gør, at flere af både vores og andre bankers kunder oplever fejl i deres årsopgørelse for 2022 fra SKAT - eller forsinkelse af den. Det drejer sig særligt om et antal investeringskunder og nogle af de kunder, der har indfriet/oprettet realkreditlån i 2022. Fejlen er for størstedelen af de berørte investeringskunder rettet. 

Fejlen skyldes en uoverensstemmelse mellem de oplysninger, den danske værdipapircentral, SKAT og vores datacentral har om visse værdipapir- og obligations-handler.

Gælder det for dig?

Hvis din årsopgørelse er forsinket eller omfattet af fejl, forventes du at have adgang til en ny årsopgørelse i løbet af april. Du modtager et brev, hvis der efter 1. marts 2023 er foretaget nye indberetninger til SKAT, og du dermed får dannet en ny årsopgørelse .

Opdager du i mellemtiden fejl i din årsopgørelse, så undlad at rette. Det kommer nemlig til at ske automatisk. Har du allerede rettet, så er der ingen grund til panik: De rigtige oplysninger vil fortsat blive korrekt indberettet.   

Står du ifølge din årsopgørelse til at få mange penge tilbage i skat, så vent lidt med at bruge dem. Det vil være ærgerligt, hvis årsopgørelsen ændrer sig markant i negativ retning, og pengene allerede er brugt.

Marts 2023

Læs også

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland fortsætter som hovedsponsor for Håndboldkvinderne

Der kommer til at stå Sparekassen Kronjylland på Håndboldkvindernes trøjer frem til sommeren 2028. DanskHåndbold og Sparekassen Kronjylland har forlænget det eksisterende samarbejde med yderligere to år. Når den nye aftale udløber, vil Sparekassen Kronjylland have været hovedsponsor for Håndboldkvinderne i over 10 år.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Hørsholm

Hørsholmerne får nu mulighed for at blive kunder i en lokal sparekasse. Sparekassen Kronjylland åbner nemlig i byen, og dermed fortsætter sparekassen sin vækst i Nordsjælland efter de seneste år at have åbnet i Hillerød, Helsingør og Lyngby.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har landets mest tilfredse kunder

Både på privat og erhverv ligger Sparekassen Kronjylland igen helt i top. Den største og mest valide undersøgelse af danske bankkunders tilfredshed er netop offentliggjort, og her ligger Sparekassen Kronjylland endnu engang helt i top på både privat og erhverv. Det er tredje år i træk, at sparekassens privatkunder er de mest tilfredse, og andet år i træk at det samme gælder erhvervskunderne.

Kombiner en mere klimavenlig livsstil med en bedre økonomi.

Betaling

Nye betalingsanbefalinger til borgere og virksomheder

Nationalbanken har offentliggjort en opdatering af sine anbefalinger til borgere og erhvervsdrivende inden for betalinger. Anbefalingerne har fokus på offline-funktionen i betalingskort, betaling via kontooverførsler, og at man som borger har forskellige kort og kontanter til rådighed.