Cheføkonom anders høyer:

Det betyder de nye boligskatter

 

En aftale om fremtidens boligskat er endelig kommet på plads. En væsentlig årsag til, at der skal ændres i boligskatterne, er, at SKAT kommer med et nyt vurderingssystem. For nogle vil de nye vurderinger af grund- og ejendomsværdien være lavere end de gamle, men for mange boligejere vil de være højere. Det nye system for ejendomsvurderinger træder i kraft i 2018 for ejerboliger. Her indføres et forsigtighedsprincip, der betyder, at der bliver trukket 20 procent fra alle vurderinger, før der beregnes skat.
Det er nemmest at forstå de nye regler ved at dele fremtiden op i to perioder. For der er nemlig lagt op til en yderligere komplicering af reglerne. Årene frem til 2021 og årene derefter.

Frem til 2021 fortsætter skattestoppet på ejendomsværdiskatten (skat på hele ejendomsværdien, inkl. grunden). Det nuværende system for grundskyld (skat på grundværdien) vil også fortsætte frem til og med 2020.

På trods af kraftige stigninger har mange boligejere haft en lavere stigning i grundskylden end udviklingen i grundværdierne (specielt i forhold til de nye vurderinger) de seneste år. Det skyldes, at der har været en stigningsbegrænsning på grundskylden siden 2001. Det betyder i kombination med de nye vurderinger, at nogle boligejere vil opleve, at deres grundskyld stiger frem til 2020. Det gælder i høj grad omkring de store byer. De skal dog ikke betale mere, da de årlige stigninger i grundskylden automatisk vil blive indefrosset frem til 2021. Først når huset sælges skal beløbet betales. Frem mod 2020 vil renten være nul på det skyldige beløb.
Husejere, der har betalt for meget i skat i årene 2011 til 2017 i forhold til de nye vurderinger, får tilbagebetalt det, de har betalt for meget, i 2018.

De nye skatteregler træder i kraft fra 2021. Med forliget reduceres ejendomsværdiskattesatserne og den gennemsnitlige grundskyldspromille i 2021, så de nye vurderinger og ophævelsen af skattestoppet ikke øger statens samlede indtægter fra ejendomsskatter i 2021.

 

Typisk hus Pris 2017 Skat 2017

Skat 2021
Nuv. regler

Skat 2021
Nye regler
Efter rabat Betalt
skat i 2021
Rabat Lettelse
Brønderslev 1,1 mio. 12.900 12.800 11.200 11.200 11.200 0 1.600
Århus 3,1 mio. 27.100 27.700 27.600 27.600 24.200 0 100
Holstebro 1,2 mio. 14.700 14.600 12.500 12.500 12.500 0 2.100
København 4,6 mio. 51.400 55.000 48.600 48.600 46.000 0 6.400
Frederiksberg 8,6 mio. 65.900 69.200 71.300 69.200 59.000 2.100 0
Viborg 1,2 mio. 15.000 15.000 12.500 12.500 12.500 0 2.600
Tønder 0,8 mio. 8.900 7.600 5.300 5.300 5.300 0 2.300

Alle tal er i 2017-niveau. Det betyder, at tallene er korrigeret for lønudviklingen.

Kilde: Skatteministeriet

Specielt husejere omkring de store byer – specielt omkring København – kan se frem til få aflyst store stigninger i grundskylden, da man nulstiller skatterne i 2021 og fjerner den forskel, der måtte være mellem, hvad de betaler i grundskyld, og hvad de burde betale givet grundværdien (kaldet efterslæb). Fx får en typisk husejer på Frederiksberg aflyst stigninger i grundskylden for 63.400 kr. ifølge skatteministeriet.

Den samlede effekt for statens finanser over de næste mange årtier er begrænset (i gennemsnit 300 mio. kr. om året). Det skyldes i høj grad, at skattestoppet udløber, hvorved ejendomsværdiskatten på sigt bliver større, end der ellers var lagt op til. Samtidig var der budgetteret med, at boligskatterne ville følge BNP-udviklingen efter 2020, dvs. der var ikke taget højde for hele efterslæbet i grundskyldsbetalingerne.


DISCLAIMER

Dette materiale er udarbejdet til Sparekassen Kronjyllands kunder. Materialet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængeligt materiale. Sparekassen vurderer, at kilderne er pålidelige, men Sparekassen garanterer ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Vurderingerne i materialet er udtryk for Sparekassens bedste skøn per den anførte dato, ud fra de forventninger Sparekassen har til det fremtidige marked. Materialet kan ikke i sig selv danne baggrund for investeringsbeslutninger, og Sparekassen påtager sig intet ansvar for de eventuelle dispositioner, der måtte blive foretaget på baggrund af materialet. Sparekassen og andre selskaber i koncernen kan have dispositioner i værdipapirer angivet i materialet, og Sparekassen kan modtage formidlings- og beholdningsprovision fra udstedere af værdipapirer angivet i materialet. Investeringsprodukter er mærket med grøn, gul eller rød i henhold til Finanstilsynets krav om risikomærkning. Materialet må ikke offentliggøres eller videreformidles uden Sparekassens udtrykkelige samtykke. 

Seneste nyt fra Cheføkonom Anders Høyer

Investering service

cheføkonom: Anders høyer

Investor hav is i maven. Historien viser, at det betaler sig.

Coronavirus har skabt uro på finansmarkederne. Ingen ved, om det tager to eller syv måneder at få styr på situationen og bragt vores dagligdag tilbage til normal igen. 

Investering

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Coronavirus skaber uro på aktiemarkedet

Det store udsving er, at coronavirus (COVID-19) er begyndt at sprede sig uden for Kina, hvor det hele startede.

Investering puljeinvest

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Trump sender renterne sydover

USA og Kina har det seneste år ligget i handelskrig med hinanden. Krigen
startede i det små, men er efterfølgende tiltaget. 

Cheføkonom Anders Høyer

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Et kig i krystalkuglen: Hvad kommer til at ske - og ikke til at ske - i 2019?

Ved indgangen til 2019 står økonomien og de finansielle markeder ved en
skillevej. På trods af markant højere indtjening er virksomhederne
blevet mindre værd i 2018.