karriere_unge

Ung karriere

Trainee-forløb for dig, der er nyuddannet finansbachelor eller finansøkonom

Som nyuddannet finansbachelor eller finansøkonom har du mulighed for at give karrieren et ordentlig ryk i den rigtige retning som trainee enten med fokus på privatkunder eller erhverv i Sparekassen Kronjylland. Her vil du både få styrket din faglige og personlige udvikling.

Traineeforløbet varer 1,5 år, hvor du vil indgå som en fast del af teamet i en af vores afdelinger. Tiden skifter mellem arbejde i afdelingen og deltagelse i traineeuddannelsen for finansøkonomer på IBA i Kolding eller CPH business i København. Du får dermed en akademiuddannelse med dokumenteret markedsværdi og opnår dybe finansfaglige kompetencer. Der vil både være kursusdage, hjemmeopgaver, e-learning og daglig praksis, så du bliver styrket i alt det, du vil møde i dit fremtidige job.

Målet med forløbet er, at du efter endt traineeuddannelse står som enten en kompetent kunderådgiver eller erhvervsrådgiver, der leverer troværdig og imødekommende service med fokus på kunden. Og at du er klædt på til at leve op til vores værdisæt, som er med til at tegne Sparekassen.

Når du har afsluttet uddannelsen, vil du blive kunderådgiver eller erhvervsrådgiver med ansvar for din egen kundeportefølje.

Der venter dig masser af personlige og faglige udfordringer. Du får ansvar fra dag ét, og vi står klar med sparring og feedback for at hjælpe dig på vej i din udvikling.

Godt karrieremiljø - også socialt

Vi ved, at et godt socialt miljø også er en vigtig del af et uddannelsesforløb. Derfor vil du udover et bredt fagligt netværk på tværs af hele organisationen, blive en del af et solidt netværk med de øvrige unge i uddannelsesstillinger. Vi sørger blandt andet for, at du sammen med vores praktikanter, andre trainees og graduates løbende har mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på både faglig og personlig udvikling.

Læs også

Betalingsfrister

Rådgivning

Skal du nå at overføre penge i år?

Vær opmærksom på årets betalingsfrister, hvis du har indbetalinger til pension, pengegaver til dine nærmeste eller noget med skattefradrag, som skal klares i år.

Undgå svindel

Digital sikkerhed

Pas på falske links og svindel

Hvert år bliver mange danskere snydt af digitale svindlere. Op mod jul, hvor mange shopper online eller venter på pakker, stiger faren. Se alle vores gode råd til at undgå svindel.

Garant-millionen støtter det lokale liv.

Garant-millionen

Sparekassen støtter det lokale liv med 438.600 kroner

Fra skatepark til junglesti – Sparekassen Kronjylland støtter 10 initiativer, der samler mennesker og skaber liv i lokalsamfundet.

Sparekassen Kronjylland er ny hovedpartner på Mediano

Sponsorat

Ny hovedpartner på Mediano

Danmarks førende fodboldpodcast, Mediano, vil fra det nye år have Sparekassen Kronjyllands logo som en del af sit. Sparekassen træder nemlig ind som ny hovedpartner på Mediano i hele 2025.