investering

Overvejer du at give barnet værdipapirer?

Ikke sjældent ønsker børn sig pengegaver til barnedåb, konfirmation og fødselsdage. Ofte er penge derfor også at finde på gavebordet. En pengegave kan imidlertid placeres på flere måder.

Ønsker du ikke at give hverken en traditionel gave eller en pengegave - og har barnet en lang tidshorisont for gaven (som tommelfingerregel mindst tre år)- kan det være en mulighed at investere nogle af barnets penge i værdipapirer. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det er op til barnets værge, altså typisk forældrene, hvordan og hvor længe pengene investeres, indtil barnet fylder 18 år. Pengene kan nemlig ikke bindes. Vi ridser her mulighederne op for investering i værdipapirer til børn.

Konfirmand

Skal barnets penge investeres, vil det typisk være en god løsning at anvende værdipapirer, der lagerbeskattes. De investeringsforeninger, der er aktuelle her, vil typisk hedde akkumulerende. Fordelen ved at vælge værdipapirer med lagerbeskatning er, at de beskattes som såkaldt kapitalindkomst. Det betyder, at barnet ikke bliver beskattet af et eventuelt afkast, da kapitalindkomsten benytter barnets frikort. Hvis barnet er uden fritidsjob, og hele fribeløbet således bruges til investeringen, kan barnet have et afkast på 54.100  kroner hvert år (2026-tal) uden at skulle betale skat af det. Eksempel: Hvis barnet er uden fritidsjob, og hele fribeløbet således bruges til investeringen, kan barnet have et afkast på 54.100  kroner hvert år uden at skulle betale skat af det. Hvis du overvejer lagerbeskattede værdipapirer til barnet, vil de investeringsforeninger, der er aktuelle, typisk hedde akkumulerende. Det er også muligt at placere op til 174.200  kroner (2026-tal) på en såkaldt Aktiesparekonto, hvor afkastet beskattes med 17 % efter lagerbeskatningsprincippet; her kan frikortet ikke bringes i spil.  

Du har også mulighed for at udpege en eller flere aktier til barnet, men så er der ikke tale om lagerbeskatning, men om realisationsbeskatning. Det betyder, at barnet i det øjeblik, aktien sælges – og altså realiseres – skal betale skat af en eventuel gevinst på aktien. Her gælder frikortet ikke. Realisationsskatten opgøres fra det tidspunkt, aktien blev købt, til den sælges, så potentielt kan det blive et stort beløb. Til gengæld står barnet på dette tidspunkt med penge i hånden fra salget. Vil en morfar give en bestemt aktie til sit barnebarn, er det en fordel, at aktien købes i barnets navn. Konkret sker der det, at det er forældrene, der køber aktien til barnet, og købsbeløb og tidspunkt bliver automatisk indberettet til SKAT. Overdrager morfaren modsat en af sine egne aktier til barnet, kan det være en udfordring ved et senere salg at finde frem til anskaffelsessummen.

Har man valgt den første model med lagerbeskatning, men tjener barnet pludselig så mange penge på sit fritidsjob, at det årlige afkast på investeringen bliver skattepligtigt, kan det være tid til at skifte til realisationsbeskatning.

Ved investering er det også muligt at bringe barnets børneopsparing i spil med den begrænsning, at der må indbetales op til 6.000 kroner om året. Maksimalt må der indbetales 72.000 kroner på en børneopsparing.

Vær opmærksom på, at du giver en gave, der kan falde eller stige i værdi 

Inden du afgør, om dit barn eller barnebarn skal have værdipapirer, så vær opmærksom på, at investeringen kan være et stort beløb for barnet, og at et fald i investeringen kan gøre, at barnet mister en stor del af sin gave. En stor gevinst kan modsat gøre gaven større end ventet, og det kan give udfordringer i forhold til søskende. I det hele taget er det svært at give sine børn eller børnebørn samme gave, hvis der investeres på forskellige tidspunkter. Derudover kan det være svært at forudsige, hvordan barnet vil reagere på udsving, hvis det har mulighed for at følge med i investeringen.

 

Dette er markedsføringsmateriale. Vi gør opmærksom på, at investering ikke er uden risiko. Oplysningerne kan ikke betragtes som investeringsrådgivning, og derfor opfordrer Sparekassen Kronjylland til, at man søger individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Vær opmærksom på, at eventuelt angivet historisk afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidige afkast eller kursudvikling. Materiale, som fremgår af Sparekassen Kronjyllands hjemmeside skal ikke fortolkes eller opfattes som tilbud om investeringsrådgivning eller investeringsservice til personer hjemmehørende eller bosiddende i USA eller Canada.

Læs også

To drenge planter et træ

Skov- og naturområde fylder 1 år

Bjerlev Krone - Sparekassen Kronjyllands skov- og naturområde

Sparekassen Kronjyllands 190 hektar store skov- og naturområde, Bjerlev Krone, fylder 1 år i maj. Der er sket meget, siden lokale skoleklasser i maj 2025 år plantede nogle af skovens 435.000 træer øst for Give.
Se bare i videoen, hvordan nogle af træerne så småt skyder i vejret.

Sådan bliver du klar til ferie

Ferie

Bliv klar til ferien

Har du styr på betalingskort, hvis ferien går til udlandet? Får du brug for valuta? Se vores store ferieguide til en god - og måske budgetvenlig - ferie både i udlandet og herhjemme.

Pension ordning

Selvbetjening

Hvem får din pension, hvis du ikke selv når det?

Vi har næsten alle en pensionsordning, som vi håber, at vi skal få glæde af, når vi stopper på arbejdsmarkedet. Men i det tilfælde, at vi selv dør inden, vi får gavn af pensionsopsparingen, hvem får den så? Det kan du blive klogere på her.

Elbillån

Elbil

Overvejer du at købe elbil?

Med et Elbillån tilbyder vi en lavere rente til dig, der ønsker et lån til elbil. Vi ønsker nemlig at gøre det nemmere for flere at få adgang til at købe ny eller brugt elbil.