karriere_unge

Ung karriere

Trainee-forløb for dig, der er nyuddannet finansbachelor eller finansøkonom

Som nyuddannet finansbachelor eller finansøkonom har du mulighed for at give karrieren et ordentlig ryk i den rigtige retning som trainee enten med fokus på privatkunder eller erhverv i Sparekassen Kronjylland. Her vil du både få styrket din faglige og personlige udvikling.

Traineeforløbet varer 1,5 år, hvor du vil indgå som en fast del af teamet i en af vores afdelinger. Tiden skifter mellem arbejde i afdelingen og deltagelse i traineeuddannelsen for finansøkonomer på IBA i Kolding eller CPH business i København. Du får dermed en akademiuddannelse med dokumenteret markedsværdi og opnår dybe finansfaglige kompetencer. Der vil både være kursusdage, hjemmeopgaver, e-learning og daglig praksis, så du bliver styrket i alt det, du vil møde i dit fremtidige job.

Målet med forløbet er, at du efter endt traineeuddannelse står som enten en kompetent kunderådgiver eller erhvervsrådgiver, der leverer troværdig og imødekommende service med fokus på kunden. Og at du er klædt på til at leve op til vores værdisæt, som er med til at tegne Sparekassen.

Når du har afsluttet uddannelsen, vil du blive kunderådgiver eller erhvervsrådgiver med ansvar for din egen kundeportefølje.

Der venter dig masser af personlige og faglige udfordringer. Du får ansvar fra dag ét, og vi står klar med sparring og feedback for at hjælpe dig på vej i din udvikling.

Godt karrieremiljø - også socialt

Vi ved, at et godt socialt miljø også er en vigtig del af et uddannelsesforløb. Derfor vil du udover et bredt fagligt netværk på tværs af hele organisationen, blive en del af et solidt netværk med de øvrige unge i uddannelsesstillinger. Vi sørger blandt andet for, at du sammen med vores praktikanter, andre trainees og graduates løbende har mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på både faglig og personlig udvikling.

Læs også

Undgå svindel

Svindel

Pas på falske bankbude og svindelopkald

Mange har oplevet, at svindlere forsøger at lokke personlige oplysninger ud af dem for at få adgang til deres penge. Svindlerne benytter alt fra SMS’er og mails til telefonopkald og sociale medier, og de bliver hele tiden bedre og skarpere til deres svindel.

Få rabat på dyre- og forlystelsesparker

Rabat på forlystelser

Oplevelser med rabat

Har du et Mastercard, har du adgang til rabat på entrebilletten til en række forlystelses- og dyreparker i hele landet. Du kan købe billetter til hele familien.

Kombiner en mere klimavenlig livsstil med en bedre økonomi.

Forsikring

3 ud af 4 er over- eller underforsikret

Når det gælder forsikringer, ændrer dine behov og muligheder sig livet igennem. Derfor kan du med fordel gennemgå dine forsikringer med jævne mellemrum.

Medarbejdere i Sparekassen Kronjylland

Karriere

Er du vores nye kollega?

På udkig efter nyt job i 2026? Flere nye kunder banker på vores dør – og derfor har vi lige nu flere ledige stillinger både i vores kundevendte afdelinger og vores stabe. Se alle vores ledige stillinger her.