Aktuelt

Hold dit NemID for dig selv

Vi hører fra tid til anden om forskellige forsøg på svindel, og mange kender allerede de gode råd: Dit NemID er personligt, og du må aldrig udlevere det til andre eller sende billeder af det. Banker, politi, Nets og sundhedsmyndigheder – ja, faktisk ingen med gode hensigter, vil nogensinde bede om at få adgang til eller kopi af dit NemID. Dit NemID er nemlig noget, kun du selv bruger. 

Som du måske har hørt i medierne, er det desværre ikke altid nok at overholde disse gode råd. Svindlerne kan nemlig også finde på at installere et overvågningsprogram på offentligt tilgængelige pc’er, der kan aflæse dit brugernavn og kodeord, når du logger ind med NemID. Denne overvågning i sig selv kommer de dog ikke langt med. Svindlerne skal nemlig også have fat i dit NemID nøglekort (medmindre du har appen!), men det har der desværre også været forskellige kreative løsninger på – såsom at fiske tilsendte nøglekort op af borgeres fysiske postkasser!

Der findes dog et par gode råd til, hvordan du kan sikre dig bedst muligt mod, at nogen stjæler sig adgang til dit NemID og dermed foretager det, man kalder identitetstyveri.

App i stedet for fysisk nøglekort

For det første kan du sørge for, at der intet fysisk nøglekort er at komme efter ved i stedet for et nøglekort at benytte NemID appen. Med appen godkender du login med NemID med et swipe på din smartphone i stedet for indtastning af en nøgle fra et fysisk nøglekort. Du behøver ikke frygte sikkerheden ved at bruge appen: For at benytte dit NemID skal man både kende koden til din mobil og derefter dit login til din NemID app – det er et login, som mange vælger at lade være en aflæsning af deres fingeraftryk, og som altså er noget helt unikt for dem. 

Læs om NemID på smartphone her.

Ikke offentlig computer

Dernæst er faren for aflæsning af NemID-oplysninger især stor på en offentlig computer, da svindlerne har forholdsvis nem adgang til sådan en pc og til at installere et overvågningsprogram eller -kamera på den. Du bør derfor gøre det til en vane, at du altid bruger din smartphone eller din egen pc derhjemme, når du skal tjekke dine banksager, logge på borger.dk, tjekke ny post i e-Boks eller andet, der kræver login med dit NemID - sørg også for, at din pc har et opdateret antivirusprogram.

Er du en af de få, der hverken har smartphone eller pc med internet hjemme, har du måske tidligere brugt det lokale bibliotek eller sportshallens pc, når du har skullet logge på med NemID. Til dig er det klare råd: Benyt ikke en pc, hvor der er offentlig adgang til, når du bruger dit NemID. Anskaf dig i stedet din egen smartphone eller computer med internet, som du måske får en ven eller et barnebarn til at hjælpe med at sætte op og introducere dig for.


Kontakt os - og få personlig rådgivning

Læs også

Familie i køkken

Renteændring

Vi sænker renten på boliglån og visse andre udlån

Sparekassen Kronjylland sænker pr. 15. juli renten på boliglån. Samtidig sænker vi renten for nye lån på en række udlånsprodukter til private.

Vi øger trygheden ved Apple Pay og Google Pay

Konti

Vi øger trygheden ved Apple Pay og Google Pay

Det er nu endnu mere sikkert for dig at oprette dig som bruger af de såkaldte wallets, som blandt andet dækker over Apple Pay og Google Pay. Fremover skal du nemlig oprette dig direkte i din mobilbank. Det er lige så nemt som i appen - bare mere sikkert!

Få rabat på dyre- og forlystelsesparker

Nyheder

Oplevelser med rabat

Er familien på udkig efter store oplevelser? Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Kom i Djurs Sommerland til rabatpris!

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Lørdag 21. september inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.