Renterne er steget i den seneste periode, hvilket betyder, at mange boligejere med et fastforrentet realkreditlån på 0,5 eller 1 procent vil have mulighed for at realisere en kursgevinst, hvis de konverterer deres eksisterende lån til et lån med en højere rente.

Men hvorfor stiger renterne? Og hvad er forventningerne til renteudviklingen? Det giver Sparekassens eksperter i Markets deres bud på her.

Hurtig økonomisk genopretning og vedholdende inflation

Den økonomiske genopretning efter coronakrisen er gået hurtigere, end det finansielle marked og centralbankerne havde forventet, og inflationen har været mere vedholdende end først vurderet. Det gælder både i Europa og USA. Det har gjort, at det finansielle marked har fremrykket deres bud på, hvornår centralbankerne hæver renterne.

Markedet har også løftet forventningerne til, hvor højt den korte rente skal op i fremtiden, og det har løftet de lange renter. Ændringen i opfattelsen af de fremtidige renter er understøttet af nye toner fra centralbankerne, som er blevet mere bekymrede for inflationen og nu er begyndt at udfase deres opkøbsprogrammer.

Midlertidige forhold og lønvækst i USA holder inflationen høj

Der er ingen tvivl om, at midlertidige forhold holder inflationen høj. Det gælder både energipriserne og prisen på mange varer. Varepriserne har været ekstra høje på grund af overnormal efterspørgsel og problemer i forsyningskæderne. Heldigvis er der små tegn på bedringer. For eksempel er Tysklands bilproduktion steget markant i fjerde kvartal, efter den var hæmmet af manglende mikrochips i godt et år. Og en højere produktion vil dæmpe vareinflationen.

Det er dog vores vurdering, at det ikke kun er midlertidige forhold, som understøtter inflationen. Det gælder specielt i USA, hvor inflationen er højest. Her er lønvæksten kommet op på et niveau, som ikke er foreneligt med en inflation på omkring 2 procent. Derfor skal de amerikanske renter markant op for at dæmpe efterspørgslen.

I Europa er ledigheden også faldet hurtigt og er nu tilbage på samme niveau som før corona. Flere steder i Europa er der ved at være mangel på arbejdskraft. Det har sammen med den høje inflation medvirket til at løfte lønvæksten. Dog kun til et niveau, som er sundt for økonomien og indebærer en inflation lidt under målsætningen på 2 procent. Derfor er økonomien kommet tættere på det punkt, hvor ECB kan hæve renten.

Forventninger til den korte rente

Det er vores forventning, at ECB begynder en serie af rentestigninger i 2023 – måske allerede fra december 2022, så den korte rente er omtrent 1 procent ved udgangen af 2024. Da kronen skal være låst over for euroen, vil Nationalbanken følge ECB.

Som de økonomiske forhold er lige nu, er risikoen, at renten bliver højere. Ofte kommer der også flere rentestigninger, når først centralbankerne starter med at hæve, end det finansielle marked havde regnet med på forhånd.

Forventninger til den lange rente

Hen mod foråret tror vi, at de lange renter i Europa tager en puster eller ligefrem falder lidt fra det nuværende niveau. Dette skyldes, at vi venter en opbremsning i væksten i Europa, som er større, end markedet venter. Falder inflationen hurtigt, vil det også dæmpe de lange renter. Men når ECB starter med at hæve renten, tror vi, at renten på den 30-årige faste realkreditobligation vil stige til omtrent 2,5-3 procent.