Randers FC

Sparekassen forlænger hovedsponsoratet i Randers FC


To af byens nationale flagskibe fortsætter samarbejdet, da vi har forlænget hovedsponsoratet i Randers FC for yderligere tre år.

Siden 2006 har Sparekassen Kronjylland været hovedsponsor i Randers FC, og den position fortsætter de i. De to nationale flagskibe, der begge har rødderne plantet i den kronjyske muld, har netop underskrevet en ny tre-årig aftale.

- I Randers er vi stolte af Randers FC og de imponerende resultater, de har skabt over de seneste år. Som en af byens største virksomheder er det naturligt for os at bakke op om byens fodboldstolthed. I Sparekassen tror vi på, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen – det gælder både på banen, i vores rådgivning og vores relationer med både kunder og samarbejdspartnere. Vi har en lang relation med Randers FC, og den glæder vi os til at bygge videre på de næste mange år, fortæller områdedirektør i Sparekassen Kronjylland, Jens Brix.


Sparekassen Kronjylland er blevet kåret til Danmarks bedste arbejdsplads tre år i træk, og samtidig har deres privatkunder tre år i træk været landets mest tilfredse. Randers FC har da også været mere end tilfredse med hovedsponsorens tid og investering siden begyndelsen i 2003.

- Vi har et fantastisk samarbejde med Sparekassen Kronjylland, som har været med på rejsen siden 2003 og været hovedsponsor siden 2006. Deres opbakning betyder virkelig meget for, at vi kan realisere det potentiale, vi som fodboldklub har, og at vi kan sætte byen og området på fodboldlandkortet. Vi er begge virksomheder, som markerer os på den store scene i landet, og vi glæder os til at udfolde og udvikle det fortsatte samarbejde, siger sportslig og kommerciel direktør i Randers FC, Søren Pedersen.

Som en del af Sparekassen Kronjyllands sponsorat er man blandt andet synlig på hjemmetrøjen, og garantsparekassen lægger derudover navn til den ene langsidetribune på solsiden på Cepheus Park Randers.

 

 

Læs også

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder

EPSI Rating Danmark slår det fast igen - både privat- og erhvervskunder i Sparekassen Kronjylland er landets mest tilfredse bankkunder. I henholdsvis fire og tre år i træk har Sparekassen Kronjylland haft de mest tilfredse privat- og erhvervskunder blandt alle danske banker. EPSI Rating Danmark står bag undersøgelsen, der bliver regnet som den mest troværdige af sin art.

Klaus Skjødt

Om Sparekassen

Halvårsregnskab: Rekordhøj kundevækst i Sparekassen Kronjylland

En netto kundevækst på cirka 7.500 i første halvår. Det er det højeste i Sparekassen Kronjyllands historie, og samtidig har de eksisterende kunder i høj grad efterspurgt Sparekassens rådgivning og service. Det betyder også, at Sparekassen Kronjyllands halvårsregnskab er bedre end ventet.

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.

Grafik af kvinde ved en bolig

Bolig

Video-guide: Boligkøbet fra start til slut

Drømmer du om ny bolig? Boligkøbet kan være en længere proces. I denne video guider vi dig nemt og overskueligt gennem forløbet fra A-Z.