Værd at vide

Orientering til kunder, der laver indsigelse på en korttransaktion

Før du laver en indsigelse, bør du grundigt læse disse sider for at finde du af, hvad dine rettigheder er, og hvad det kræver af dig at lave en indsigelse.

Når du gør indsigelse på en transaktion, der er foretaget på dit kort, kan du forvente, at der sker følgende:

  1. Med enkelte undtagelser, afhængig af indsigelsesårsagen, vil dit kort blive spærret.
  2. Du vil blive orienteret om alle de oplysninger, vi har om transaktionen, herunder  forretningsnavn og tidspunkt for gennemførelsen af handlen
  3. Du vil blive afkrævet informationer om, hvordan du opbevarer dit kort og pinkode m.v.
  4. Sagsbehandlingen startes op.
  5. Afhængig af din indsigelse vil du blive afkrævet supplerende oplysninger.
  6. Med enkelte undtagelser vil transaktionsbeløbet blive tilbageført til din konto med fradrag af det beløb, der udgør din selvrisiko.
  7. Sagen sendes herefter til efterforskning.
    A
    Ved transaktioner gennemført i en forretning/pengeautomat ved fysisk læsning af kortet og indtastning af pinkode/underskrift vil efterforskningen medføre indhentning af  kameraovervågning og øvrige oplysninger fra forretningen/pengeautomaten, der kan kaste lys over sagen.
    B Ved transaktioner gennemført på internettet/postordre m.v. vil efterforskningen medføre indhentning af alle tilgængelige oplysninger på køber og om købet, herunder:
    Navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse, IP-adresse på købers PC og beskrivelse af, hvad der er købt og evt. forsendelsesoplysninger.
  8. Sagen afgøres. Hvis der er tale om en uberettiget indsigelse, vil indsigelsesbeløbet igen blive hævet på kontoen tillige med et gebyr for uberettiget indsigelse. Gebyrstørrelsen fremgår af prislisten.
  9. Med visse undtagelser vil sagen blive politianmeldt, hvis ikke det allerede er sket