Nye muligheder og vilkår for kontanter

Sparekassen har pr. 1. november 2021 indgået et samarbejde med Kontanten, der er et landsdækkende netværk af pengeautomater og døgnbokse. Kontanten overtager samtidig håndteringen af kontanter for vores kunder, og derfor skal du som erhvervskunde have en aftale med dem, hvis du skal sætte penge ind eller har brug for byttepenge. Herunder kan du læse mere om både muligheder og vilkår.

Hvordan sikrer jeg, at jeg også efter 1. november kan aflevere kontanter?

Du skal indgå en aftale med Nokas, der driver Kontanten. Dermed får du adgang til døgnbokse og automater i hele landet. Du opretter en aftale her: nokas.service-now.com/customer_enrollment. Du skal oprette aftalen inden 1. oktober, så vi er sikre på, at alt er på plads inden 1. november.

Skal du have flere lokationer på aftalen, er det en god ide at have alle adresser, kontaktpersoner, og kontonumre klar, inden du går i gang.

Når du skal oprette dig, skal du bruge NemID Erhverv. Hvis du ikke allerede har det, kan du få det her: nemid.nu/dk-da/erhverv

Hvad gør jeg med byttepenge?

Når du har en aftale med Kontanten, kan du bestille dem på deres hjemmeside og få dem udleveret i de fleste af vores afdelinger. Vær dog opmærksom på, at det kan tage op til to uger at få dem leveret. Du kan se en liste over afdelinger med byttepenge og mønttæller her:

Byttepenge

Hvad koster det?

Prisstrukturen er anderledes hos Kontanten end i Sparekassen. For nogle vil det være lidt billigere og for andre lidt dyrere. Deres aftaletyper og priser finder du her: nokas.dk/produkter/indbetalingsservice

Hvor kan jeg aflevere penge?

Du kan se en liste over Kontantens døgnbokse og automater her: www.nokas.dk/produkter/kontanten

Hvad sker der, hvis jeg ikke indgår en aftale med Kontanten?

Det vil betyde, at du ikke har adgang til en døgnboks. Du vil fortsat kunne indbetale i Kontantens automater, men det vil koste 125 kroner pr. gang og påbegyndt 30.000 kroner. Derfor anbefaler vi, at du indgår en aftale, også selv om dit behov ikke er stort.


Aktuelt lige nu

Privatkundetilfredshed

Nyheder

Danmarks mest tilfredse privatkunder - for tredje år i træk

- Tilfredse kunder er vores vigtigste strategiske mål. Derfor er vi utroligt glade for, at netop vores kunder er de mest tilfredse – ikke mindst, når det nu har været tilfældet tre år i træk, slår vores adm. direktør Klaus Skjødt fast.

Lokal støtte

Lydmixer og scenelys til spillestedet Gnisten

Nu kan musikken igen spille for fuld udblæsning på Gnisten i Ry. Spillestedet har nemlig fået støtte til musikudstyr fra Sparekassens gavefond. Ud over scenelys går donationen til en længe ventet lydmixer, der skal sikre en god lydkvalitet under koncerter.

Webinar

Nyheder

Webinar: Energipriserne truer sommerferien

Priserne på el, varme og gas er eksploderet. For nogle familier er ekstraudgifterne så store, at det nemt kan koste en sommerferie eller det, der er værre. I Sparekassen Kronjylland kan vi ikke trylle prisstigningerne væk, men du kan tilmelde dig vores webinar, hvor vi rådgiver om, hvordan du kan håndtere de ekstra udgifter.

Nyheder

Er skattefri udbetaling af efterløn en god idé for dig?

I denne tid modtager næsten 330.000 danskere, som stadig er med i efterlønsordningen tilbud om at få udbetalt efterlønsbidrag skattefrit. Tilbuddet gælder frem til 30. juni 2022.