Der er stor forskel på, hvor mange penge der skal bruges for at etablere egen virksomhed. Nogen kan klare sig med en telefon og computer, andre skal have dyre maskiner. Det er meget vigtigt, at du allerede inden du etablerer virksomheden, har blik for finansieringsbehovet til opstarten og drift den første tid.
For at få overblik over dit kapitalbehov, skal du udarbejde både etableringsbudget og driftsbudget. Du kan hente budgetskabeloner på virksomhedsguiden.dk, men nok endnu vigtigere, kan du drøfte dit budget med en rådgiver hos os. Vi har erfaring fra lignende situationer og kan stille spørgsmål, som kvalificerer dit bud på, hvor mange penge du skal bruge i den første tid.
Når du kender dit kapitalbehov, og ved hvad du selv kan og vil stille med af penge og sikkerhed, kan du lave en budgetter og forretningsplan (mere om den længere nede). Begge dele er en forudsætning for at søge ekstern finansiering (hvad enten det er lån, kreditter eller leasing).
Det er en meget stor hjælp til at komme i gang med din egen virksomhed, hvis du kan komme med din egen opsparing måske suppleret med indskud eller lån fra venner og familie. Med baggrund i din egen startkapital, kan du låne dig frem hos os eller andre banker. Du kan også forsøge at skaffe finansiering fra fonde, crowd-funding, offentlige innovationsmiljøer eller business angels.
Der er også mulighed for at ansøge Vækstfonden om vækstkaution. Det er en sikkerhed, der dækker op til 75% af den risiko som banken løber, ved at yde dig et lån.
At finde penge til en ny virksomhed kan være endog meget svært. Det kan derfor være, at du bliver nødt til at afprøve de forskellige muligheder nævnt oven for. Det er en proces som måske kræver mange møder, bearbejdning af din forretningside, og ofte et samarbejde mellem flere långivere.
Din rådgiver i Sparekassen Kronjylland kan hjælpe med rådgivning om banklån og leasing, samarbejde med Vækstfonden og vi indgår gerne i dialog med eksterne partner, som er villige til at skyde penge i din virksomhed.
Når virksomheden er i drift, skal du løbende bevare overblikket over økonomien. Derfor anser vi det som ekstra vigtigt, at du har en tæt dialog med din rådgiver, blandt andet at du har et direkte nummer til en din rådgiver som kender dig og din virksomhed. Vi tilbyder også digitale værktøjer, som gør det nemmer for dig at bevare overblikket over udviklingen i driften.