Ny lov giver flere penge til folkepensionisterne

Pension

Ny lov giver flere penge til folkepensionisterne

Er du folkepensionist? Så kan du sandsynligvis se frem til at få flere penge mellem hænderne.

En lovændring som følge af Finansloven 2019 har i dag slået fast, at en stor del af alle pensionister vil få mere udbetalt.

Ændringen giver også nye muligheder for at tjene mere ved siden af eller få udbetalt mere fra en privat pensionsordning uden at blive skåret i folkepension.

Den nye ændring sikrer blandt andet en mindre stigning i dit grundbeløb og pensionstillæg som folkepensionist. Hvor du som enlig kunne have en folkepension bestående af grundbeløb og pensionstillæg pr. måned før skat på i alt 12.965 kroner i 2018, er det i år steget til 13.250 kroner. For gifte og samlevende var beløbet i 2018 9.570 kroner, mens det nu hedder 9.780 kroner pr. måned. Modtager du folkepension, får du automatisk udbetalt de højere satser fra og med udbetalingen 28. februar 2019. Den første gang er forhøjelsen for januar også indeholdt, da satserne er gældende med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019. Modtager du endnu ikke folkepension, men nærmer dig folkepensionsalderen, så skal du fortsat selv søge om at få folkepension udbetalt eller udskudt via www.borger.dk. Lige nu kan du få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.

En anden ændring er en ny fradragsgrænse, som betyder, at der fremover vil ske mindre modregning end tidligere i pensionstillægget blandt pensionister med lav- og mellemindkomst. Tidligere måtte enlige pensionister årligt have en indtægt (for eksempel løn eller pensionsudbetalinger) på op til 72.800 kroner, uden at der skete modregning i pensionstillægget. Den grænse er sat op til 87.800 kroner. For gifte par er grænsen sat op til 175.900 kroner. Helt konkret betyder det, at du som pensionist får flere penge til dig selv, hvis du har pensionsudbetalinger eller løn ved siden af din folkepension. Lad mig komme med et eksempel: Er du enlig og har pensionsudbetalinger ved siden af folkepensionen på 100.000 kroner årligt, så får du nu 4.635 kroner mere udbetalt i folkepension om året før skat.

Arbejder du samtidig med, at du får udbetalt folkepension, kan du nu også se frem til, at du kan tjene 40.000 kroner mere om året, før du bliver reduceret i folkepensionens grundbeløb.

De nye satser kan være en god anledning til at give din pensionsudbetaling eller din indkomst et servicetjek, da du nu har nye muligheder for både at få udbetalt mere fra en privat pension uden at det giver fradrag i dit pensionstillæg og mulighed for at arbejde mere, uden at dit grundbeløb beskæres.

Får du ikke folkepension endnu, kan det også være en god idé at få lagt en plan for, hvordan du skal forbruge af din formue og dine pensioner. Måske rækker dine penge længere, end du havde forstillet dig, eller du kan forbruge mere end først antaget.

Kundedag i Djurs Sommerland

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Søndag 25. september inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.

Budgetvenlig sommerferie: Hold sommerferie uden at din økonomi får solstik

Ferie

Budgetvenlig sommerferie

Sommeren er over os, og for mange betyder det ferie, solbadning og oplevelser med familie og venner. Sommerferien kan imidlertid let blive en bekostelig affære. Derfor har vi samlet en række tips til, hvordan du holder en god, oplevelsesrig og ikke mindst budgetvenlig sommerferie.

Great Place To Work - Danmarks bedste arbejdsplads

Karriere

Er du vores nye kollega?

Vil du noget andet efter sommerferien? Så er du måske vores nye kollega og Sparekassen Kronjylland din nye arbejdsplads. Se alle vores ledige stillinger her.

Ferie betalingskort

Betalingskort

Undgå ikke at kunne betale på ferien

Har du et Visa/Dankort? Så er det rart at vide, at der er et betalingsloft på Visa-delen. Visa-delen bruger du, når du bruger kortet i udlandet, på en udenlandsk hjemmeside eller betaler med Apple Pay i butikkerne herhjemme.

Bliv kunde i Sparekassen Kronjylland

Skriv også til os, hvis du har andre spørgsmål og kommentarer.