Ofte stillede spørgsmål til Garant-millionen
Hvad er Garant-millionen?
Garant-millionen er en million kroner, som Sparekassen sammen med vores garanter uddeler hvert år fordelt over tre uddelinger.
Hver uddeling har et bestemt tema, som vi mener, er værd at sætte fokus på og støtte, og det er Sparekassens garanter, der kan indstille en forening til en donation.
Temaer, som vi tidligere støttet er fællesskaber, tryghed, livsglæde og dedikationHvem kan indstille til Garant-millionen?
For at kunne indstille et formål til en donation fra Garant-millionen skal indstilleren være garant i Sparekassen.
Det vil sige, at vedkommende skal have minimum 1.000 kr. i garantkapital. Det kan være som privatkunde eller erhvervskunde. Det er således ikke et krav, at indstilleren er SparKron Garant. Det er heller ikke et krav, at foreningen, der indstilles, er kunde i Sparekassen.
Vi gør opmærksom på, at garantkapital er ansvarlig kapital. Det vil sige, at de penge, du indskyder som garantkapital, indgår som en del af Sparekassen Kronjyllands egenkapital og er dermed at betragte som risikovillig kapital og er således ikke dækket af Garantiformuen. Læs mere om, hvordan du bliver garant i Sparekassen Kronjylland
Hvilke formål støtter Garant-millionen?
Garant-millionen støtter foreninger, arrangementer, klubber, begivenheder, projekter og lignende inden for det tema, som den enkelte uddeling har fokus på.
Temaer, som vi tidligere støttet er fællesskaber, tryghed, livsglæde og dedikation
Hvad lægger I vægt på, når I vælger, hvilke formål der skal modtage en donation?
Ved vurderingen af indstillingerne ser Sparekassen bl.a. på:
- Hvordan understøtter det indstillede formål det tema, som Garant-millionen har fokus på?
- Hvor mange får glæde af donationen?
- Hvor stor effekt vil donationen få?
Hvordan indstiller garantkunder en forening til en donation fra Garant-millionen?
Garantkunder kan indstille et formål til en donation ved at udfylde indstillingsformularen.
Vi tager imod indstillinger under hvert tema i ca. 4-5 uger op til indstillingsfristen.
Der vil være tre uddelinger om året.
Hvert tema offentliggøres på sparkron.dk/garantmillionen. Vi opfordrer alle garantkunder til at tilmelde sig vores nyhedsbrev, så de får direkte besked, når en ny indstillingsrunde åbner.
Modtager jeg en kvittering, når jeg har indsendt en indstilling?
Ja, du modtager en kvittering på den mailadresse, som du har skrevet i indstillingsformularen.
Hvornår får jeg besked om, hvorvidt det formål, jeg har indstillet, modtager en donation?
Når indstillingsfristen er udløbet, gennemgår vi alle indstillinger og beslutter, hvilke der skal have en donation. Det tager typisk 2-3 uger. Derefter vil både modtagerne af donationer og dem, som desværre får et afslag, få besked.
Hvor kan jeg få hjælp?
Har du spørgsmål, som ikke er besvaret her, kan du skrive til garant@sparkron.dk