Sparekassen Kronjylland har doneret 10.000 kr. til Søhusparkens Venner, der gennem sang og musik sikrer et fællesskab for beboerne på Plejehjemmet Søhusparken i Ebeltoft.

Garant-millionen

Donation sikrer sang og musik for beboerne på Plejehjemmet Søhusparken 

Sparekassen Kronjylland har doneret 10.000 kr. til Søhusparkens Venner, der gennem sang og musik sikrer et fællesskab for beboerne på Plejehjemmet Søhusparken i Ebeltoft.

I køkkenet brygges der kaffe, mens dagens kage anrettes på tallerknerne. På bordene ligger Senior Sangbogen, og ved klaveret sidder to faste musikere klar til at spille for beboere og pårørende på Plejehjemmet Søhusparken.

Fællesskab gennem sang og musik

Det er foreningen Søhusparkens Venner, der hver onsdag byder velkommen til sang, musik, kaffe og kage i Søhusparkens cafe. Om torsdagen er der kortspil på programmet, og mandag står på stolegymnastik.

I spidsen for de frivillige kræfter står Birthe Lysdal og Anna Jørgensen, der de sidste 15 år har sørget for at skabe et fællesskab for beboerne på plejehjemmet.

- Vi gør det, fordi vi får så meget igen. De ældre har stor gavn af musik, og vi kan se, at det gør en forskel for dem, fortæller Birthe Lysdal.

Karina Kurtzmann, der er plejecenterleder på Søhusparken, sætter stor pris på de frivilliges indsats.

 - Sang og musik giver beboerne livsglæde, fordi det får dem til at huske tilbage. Samtidig får de mulighed for at være en del af et fællesskab og lave noget sammen med deres pårørende, fortæller Karina Kurtzmann.

Sparekassen Kronjylland donerer 10.000 kr. til Søhusparkens fællesskab

De frivillige kræfter har netop fået en donation på 10.000 kr. fra Sparekassen Kronjylland.

- Donationen betyder, at vi kan fortsætte vores arbejde uden at skulle tænke på fremtiden, fortæller Anna Jørgensen og tilføjer, at pengene skal bruges til at hyre musikere til de ugentlige musikarrangementer.

Donationen kommer fra Garant-millionen, hvor Sparekassen sammen med sine garanter uddeler en million kroner om året fordelt over tre gange. Den første uddeling havde fokus på fællesskaber, og her indstillede Irma Møller, der er garant i Sparekassen, Søhusparkens Venner:

- Alle de frivillige gør et fantastisk stykke arbejde, og aktiviteterne er guld værd for beboerne og os som pårørende, fortæller Irma Møller, hvis mor på 97 år bor på plejehjemmet.

Sparekassen Kronjylland har doneret 10.000 kr. til Søhusparkens Venner, der gennem sang og musik sikrer et fællesskab for beboerne på Plejehjemmet Søhusparken i Ebeltoft.
Irma Møller (i midten) har indstillet Søhusparkens Venner til en donation fra Sparekassen Kronjyllands Garant-million. I spidsen for foreningen står Birthe Lysdal (t.v.) og Anna Jørgensen (t.h).


Næste uddeling fra Garant-millionen bliver i 2023 og vil have fokus på tryghed.
Sparekassen Kronjylland har oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året.

Garant-millionen

I Sparekassen Kronjylland har vi oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året fordelt over tre gange. Hver uddeling har et bestemt tema, som vi mener, er værd at sætte fokus på og støtte, og det er vores garanter, der kan indstille en forening eller organisation til en donation.

Om Garant-millionen