Bjarne Ibsen og kollegernes forskning viser, at danskerne fortsat engagerer sig i deres lokalområder.

garant-millionen

Forsker: Derfor er fysiske mødesteder vigtige for det lokale liv

De lokale mødesteder spiller en afgørende rolle i borgernes engagement i lokalområdet, fortæller forsker.

Man siger, at når to danskere mødes, giver de hånd. Og når tre danskere mødes, starter de en forening.

Her kan man måske tilføje, at det kræver, at de har et sted at mødes. De fysiske mødesteder er nemlig enormt vigtige for, at vi skaber fællesskaber lokalt. Det fortæller Bjarne Ibsen, der er professor emeritus ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

- Der opstår ikke nærskab og venskab ud af den blå luft eller ved, at vi går hen og ringer på hos hinanden og siger: ”Skulle vi ikke lære hinanden at kende?”. Det opstår i nogle konkrete anledninger, siger han.

Et forsamlingshus i moderne udgave

Bjarne Ibsen er sammen med kolleger dykket ned i borgernes lokale engagement med udgangspunkt i fire danske kommuner – Assens, Skive, Tønder og Vordingborg. Undersøgelsen viser, at borgerne i høj grad stadig engagerer sig lokalt – især i de små lokalsamfund – men det kommer ikke af sig selv.

- Hvis vi ikke har steder at mødes, så gør vi det ikke nødvendigvis. Grundlaget for at skabe fællesskaber og kendskab til hinanden er, at vi har et sted at mødes, og at vi gør noget sammen, siger Bjarne Ibsen.

I større bysamfund mødes borgerne ofte om bestemte interesser i f.eks. idrætsforeninger, mens det i mindre lokalsamfund er godt med mødesteder, der favner bredt.

- Der er det vigtigt med et sted, hvor folk kommer, uanset hvad de interesserer sig for. Et forsamlingshus i en moderne udgave, hvor dem, der spiller bridge, også møder dem, der dyrker yoga, siger Bjarne Ibsen.

Civilsamfundet samler mest der, hvor der ikke er andet, der gør

Generelt er danskernes engagement i lokale fællesskaber stort, men forskningen viser, at det er størst i de mindre lokalsamfund. I de små samfund er der nemlig ikke noget alternativ til borgernes egne initiativer, fortæller Bjarne Ibsen.

- Borgerne etablerer ikke kun foreninger og engagerer sig frivilligt, fordi det er spændende. Det er også af nødvendighed. Hvis ikke borgerne løfter opgaverne i de små samfund, hvem gør så? siger han.

Som et eksempel peger han på et mindre lokalsamfund, der gik sammen om at holde hånden under den lokale købmand, da elpriserne farede i vejret. Eller et andet, hvor frivillige borgere etablerede en busordning, da politikerne sparede den offentlige transport væk.

- Der er civilsamfundet det, der samler, for der er ikke andet, der gør det, siger han.

Lettere at gå sammen, hvis man kender hinanden

Borgernes stærkere engagement i små lokalsamfund skyldes også, at de ofte kender hinanden bedre end borgerne i byerne.

- Det bliver lettere for dem at samarbejde om noget, når de kender hinanden, siger Bjarne Ibsen.

Dette understreger vigtigheden af at have nogle fysiske mødesteder, så der er nogle steder at lære hinanden at kende lokalt.

- Vi skal simpelthen have et sted, vi kan forsamles. Det spiller en kæmpe rolle, siger Bjarne Ibsen.

 
Sparekassen Kronjylland har oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året.

Garant-millionen

I Sparekassen Kronjylland har vi oprettet Garant-millionen, hvor vi sammen med vores garanter uddeler en million om året fordelt over tre gange. Hver uddeling har et bestemt tema, som vi mener, er værd at sætte fokus på og støtte, og det er vores garanter, der kan indstille en forening eller organisation til en donation.

Om Garant-millionen