Tryghed i nattelivet
Undgå at blive et muldyr
Lad ikke fremmede overføre penge til din konto.
I januar 2023 gennemførte politiet en stor landsdækkende politiaktion. Her blev 135 personer anholdt, da de var mistænkt for at deltage i at hvidvaske penge ved at agere såkaldte muldyr.
Hvidvasken er sket ved, at de mistænkte har overført penge eller har stillet deres bankkonto til rådighed for kriminelle bagmænd for dermed at sløre et pengespor.
De hvidvaskede penge stammede fra bedrageri, hvor især ældre borgere er blevet kontaktet af gerningsmænd, der har udgivet sig for at komme fra eksempelvis Nets, banken eller politiet. Gerningsmændene har franarret ofrene personoplysninger eller penge.
Undgå at blive et muldyr
Vær opmærksom på aldrig at hæve eller overføre penge for en fremmed. Heller ikke, hvis den fremmede virker sød og venlig, vil overføre pengene til dig inden på MobilePay, og fortæller, at han eller hun har mistet sit betalingskort og blot har brug for din hjælp til at hæve penge. Det kan virke ganske uskyldigt, men med din hjælp kan du være i gang med at bidrage til at vaske penge hvide for organiserede kriminelle. Dette er ulovligt, også selvom du tror, du bare gør en uskyldig tjeneste. Udover bødestraf eller fængsel, risikerer du at få en plet på din straffeattest.
Undgå at du eller dit barn bliver et muldyr:
- Hæv eller overfør ikke penge for fremmede
- Opdager du, at der er blevet indsat penge på din konto, som du ikke kender til, så kontakt din bank
Undgå at ende som Louis på 18 år
Det Kriminalpræventive Råd har lavet denne lille video, hvor Louis på 18 år fortæller, hvordan han uden at vide det kom til at bidrage til kriminalitet ved at agere muldyr:
Hør Louis' historie