andelsbolig

Har andelsboligforeningen en god økonomi?

Når du køber en andelsbolig, køber du retten til at bo i en af andelsboligforeningens boliger.

Dine udgifter som andelsboligejer er betaling for din andel og betaling af en boligafgift, der dækker udgifter til ejendommens drift. Inden du køber, skal du være opmærksom på andelsboligforeningens økonomi, da du som andelshaver, skal være med til at betale foreningens udgifter.

Er andelsboligforeningen ny, betaler du typisk 20 procent af boligens værdi – det svarer til prisen på andelsbeviset. Andelsforeningen står for den resterende finansiering.

Er andelsforeningen af ældre dato, vil der ofte være afviklet på foreningens samlede lån. Det betyder, at du i en forening af ældre dato ofte betaler mere end 20 procent af boligens værdi.

Det er andelsforeningen, der bestemmer valget af finansiering. Det foregår på generalforsamlingen, hvor du har mulighed for at deltage og afgive din stemme sammen med de andre medlemmer. Din indflydelse på valg af finansiering er derfor begrænset.

Vær opmærksom

Den boligafgift, du som andelshaver betaler, dækker udgifter til ejendommens drift, herunder terminsydelser på andelsboligforeningens lån, skatter, forsikring mv. Inden du køber en andelsbolig, bør du tage stilling til andelsboligforeningens lån, da det kan få stor betydning for din boligafgift – fx hvis lånet ændres, eller renten stiger.

Som udgangspunkt hæfter du som andelshaver kun med dit indskud for de forpligtigelser, som andelsboligforeningen har. Du skal dog være opmærksom på, at realkreditinstitutter og pengeinstitutter, som finansierer andelsforeningen, kan stille krav om personlig hæftelse for gælden.

Derfor anbefaler vi, at du får en advokat til at kigge andelsboligforeningens dokumenter igennem, inden du køber en andelsbolig.

Læs også

Repræsentantskabsvalg 2024

Nu kan vores garanter stemme til repræsentantskabsvalget 2024

Det betyder at de har direkte indflydelse på Sparekassens fremtid. Som garantsparekasse er Sparekassen Kronjylland nemlig selvejende. Det betyder, at ingen aktionærer står og kræver et stort overskud, så de kan få udbytte. Til gengæld er vi gennem demokratiske valg styret af kunderne. Det giver os mulighed for at tænke langsigtet til glæde for både kunder, medarbejdere og samfundet.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder

Både blandt privat- og erhvervskunder ligger Sparekassen Kronjylland nummer 1 i ny undersøgelse. EPSI har netop offentliggjort deres nyeste undersøgelse af tilfredsheden blandt danske bankkunder, og mens der generelt er lav tilfredshed, er situationen en ganske anden i garantsparekassen Sparekassen Kronjylland.

Klaus Skjødt

Om Sparekassen

Halvårsregnskab 2024: Godt første halvår

Sparekassen har haft et godt første halvår af 2024. Halvårsregnskabet byder både på et godt resultat og understreger en fortsat stærk vækst. I første halvår har Sparekassen fået mere end 3.000 flere kunder.

Sparekassen Kronjylland etablerer stort skov- og naturområde

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland etablerer stort skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland har købt ca. 170 hektar landbrugsjord, som fremover skal gøre en forskel for både klima og natur. Med tiden bliver der også mulighed for gode naturoplevelser.