Pension

Skatteregler ved optimal indbetaling af pension

Når du beslutter dig for at oprette en pensionsordning, er der flere skatteregler, som har indflydelse på, hvilken pensionsform der vil være bedst for dig.

Skattemæssigt kan du i nogle tilfælde spare nogle kroner ved at sætte penge ind på et tidspunkt, hvor du betaler topskat, og så få udbetalt disse når du ikke længere har så stor indtægt og dermed kun skal betale bundskat.

Skatteregler og satser i 2024

Kapitalpension

Når du indbetaler

Der er lukket for indbetaling til kapitalpension.

 

Når du får pensionen udbetalt

  • Du betaler 40 % i skat.
Aldersopsparing

Når du indbetaler

Du kan indbetale 9.100 kr. i 2024 og du får ikke fradrag for indbetaling.
Har du mindre end 7 år til folkepension, kan du have mulighed for at indbetale 58.900 kroner (2024), hvis du ikke har startet udbetaling af en fradragsberettiget pensionsordning.

 

Når du får pensionen udbetalt

Der er ingen skat eller afgift.

 

Ratepension

Når du indbetaler

  • Hvis du selv opretter pensionskontoen, kan du indbetale og fradrage op til 63.100 kroner (2024)
  • Hvis du får din arbejdsgiver til at stå for 2024-indbetalingen, kan der indbetales op til 68.587  kroner inkl. AM-bidrag.

Når du får pensionen udbetalt

  • Udbetalingen fra din ratepension er almindelig skattepligtig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Desuden kan udbetalingen fra din pension påvirke størrelsen af eventuelle offentlige ydelser.
Livrente

Når du indbetaler

Indbetalingsaftale mindre end 10 år

  • Hvis du opretter livrenten som privat ordning, kan du fradrage 1/10 af de samlede aftalte indskud - dog op til årets opfyldningsfradrag, som i 2024 udgør 58.100 kroner.

    Eksempelvis kan indskud på 250.000 kroner fradrages over cirka 4,5 år. 
  • Hvis du får din arbejdsgiver til at stå for indbetalingen til din livrente, er der fuldt fradrag for beløbet, når det indbetales.

Indbetalingsaftale på 10 år eller mere

  • Privat eller arbejdsgiver - der er fuldt fradrag for beløbet, når det indbetales.

Når du får livrenten udbetalt

  • Udbetalingen fra din livrentepension er almindelig skattepligtig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Desuden kan udbetalingen fra din pension påvirke størrelsen af eventuelle offentlige ydelser.
Skat på afkast Du betaler 15,3% i pensionsafkastskat. Læs mere
I 2024 skal du betale topskat af indkomst som overstiger 588.900 kroner (efter AM-bidrag).
Marginalskattesats ved topskat (efter AM-bidrag) Ca. 52 %
Marginalskattesats ved bundskat (efter AM-bidrag) Ca. 37 %

Læs også

Betalingsfrister

Rådgivning

Skal du nå at overføre penge i år?

Vær opmærksom på årets betalingsfrister, hvis du har indbetalinger til pension, pengegaver til dine nærmeste eller noget med skattefradrag, som skal klares i år.

Undgå svindel

Digital sikkerhed

Pas på falske links og svindel

Hvert år bliver mange danskere snydt af digitale svindlere. Op mod jul, hvor mange shopper online eller venter på pakker, stiger faren. Se alle vores gode råd til at undgå svindel.

Garant-millionen støtter det lokale liv.

Garant-millionen

Sparekassen støtter det lokale liv med 438.600 kroner

Fra skatepark til junglesti – Sparekassen Kronjylland støtter 10 initiativer, der samler mennesker og skaber liv i lokalsamfundet.

Sparekassen Kronjylland er ny hovedpartner på Mediano

Sponsorat

Ny hovedpartner på Mediano

Danmarks førende fodboldpodcast, Mediano, vil fra det nye år have Sparekassen Kronjyllands logo som en del af sit. Sparekassen træder nemlig ind som ny hovedpartner på Mediano i hele 2025.