Pension er også 

Pension arv

Giv din familie økonomisk tryghed

Hvis man mister arbejdsevnen i en længere periode eller for altid, så mærker man en stor ændring i indkomsten. Ikke altid kan indtægten række til de udgifter, som man er vant til.

Mange har via deres arbejdsmarkedspension en sikring ved død eller sygdom, som til en vis grænse kan bidrage til den manglende indtægt – men kender du din dækning?

Det er vigtigt, at du tager stilling til dine forsikringer, inden det er for sent. Tag din rådgiver med på råd – mulighederne er mange, og det kan være svært at få et godt og gennemskueligt grundlag at træffe den rigtige beslutning på. Vi sammensætter forsikringerne præcist til dine og familiens ønsker og behov.

Sundhedsforsikring

Med en sundhedsforsikring kan du hurtig få hjælp, hvis du får smerter, bliver syg eller kommer til skade.

Forsikring ved sygdom

Med en forsikring ved sygdom kan du få et månedligt beløb udbetalt, hvis du skulle blive alvorligt syg.

Forsikring ved død

Med en forsikring ved død får din familie et beløb udbetalt, så du kan sikre deres tryghed, når du ikke er der.

Læs vores generelle oplysninger om formidling af forsikringer her

Klik her

Her finder du information om Sparekassen Kronjyllands formidling af forsikringer via vores samarbejde med PFA Pension/Letpension.
Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8960 Randers SØ er forsikringsformidler for forsikringer tegnet via vores samarbejde med PFA Pension/Letpension.

Registrering som forsikringsformidler

Sparekassen er registreret som forsikringsformidler i Finanstilsynets register samt i registeret hos Forsikring & Pension. Begge steder finder du oplysninger om, hvilke pengeinstitutter, der er registreret som forsikringsformidler

Rådgivning

Sparekassen Kronjylland yder rådgivning til kunder om forsikringer oprettet via Letpension på baggrund af en objektiv og personlig analyse. Hos PFA Pension/Letpension kaldes forsikringer for Letsikringer.
Sparekassen Kronjylland handler på vegne af PFA Pension ved formidling af Letsikringer. Vi yder rådgivning på basis af en objektiv og personlig analyse af dine forsikringsbehov her og nu. Sparekassen har en kontraktretlig forpligtelse til udelukkende at benytte PFA Pension via Letpension i rådgivningen af vores private kunder, når vi rådgiver om livsforsikringer, sygdomsforsikringer og livrenter.
Letsikringerne tegnes i PFA Pension, Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø.

Aflønning

Sparekassen Kronjylland er efter aftale med PFA Pension berettiget til et administrationshonorar,
som er indregnet i præmien. Størrelsen af administrationshonoraret vil til enhver tid på forlangende kunne søges oplyst hos pengeinstituttet.

Klagemulighed

Ønsker du at klage over Sparekassen Kronjylland som forsikringsformidler, kan du indgive en klage her

 

Hvis man mister arbejdsevnen og der ikke er udsigt til, at man kan komme ind på arbejdsmarkedet igen, træder det offentlige ind med at tildele invalidepension. Ellers forbinder de fleste umiddelbart kun ordet ’pension’ med folkepension eller - hvis man selv sparer op – et ekstra tilskud til folkepensionen. Derfor kommer pension meget hurtigt til kun at handle om, hvor mange penge man har at leve for, når man går pension på grund af alder.

Men en arbejdsmarkedspension eller en individuel pension og til en vis grad de lovbaserede pensioner indeholder også en sikring her og nu af, at du og din familie har noget at leve for, hvis du mister arbejdsevnen eller dør.

Pension handler altså ikke kun om dit liv som ældre. Det handler også om, hvordan du og din nærmeste familie er sikret, hvis der skulle ske dig noget. Når du planlægger din pensionsopsparing, er det derfor en god ide at undersøge og tage stilling til, hvad din pension indeholder eller skal indeholde af forsikringer for dig og din familie. Kort sagt, hvordan vil du sammensætte din pensionsopsparing, så den passer til din livssituation.

Ekstra sikring

Du kan starte med at tage stilling til, om de offentlige lovbaserede pensioner og/eller din arbejdsmarkedspension sikrer dig og din nærmeste familie godt nok. Det er sjældent, at det er tilfældet, så de fleste vil opleve et behov for at sikre sig yderligere.

En rigtig god løsning er at oprette din egen pensionsopsparing med indbyggede forsikringer gennem dit pensionsselskab eller pengeinstitut.
Forsikringerne vil typisk dække, hvis du bliver alvorligt syg, mister evnen til at arbejde eller dør. Det er altså de samme typer forsikringer, der ofte indgår i en arbejdsmarkedspension. Men i den individuelle pension kan du supplere op, så du får mere udbetalt og dermed sikrer dig og familien en økonomisk bedre dagligdag.

Tag din rådgiver med på råd – mulighederne er mange og det kan være svært at få et godt og gennemskueligt grundlag at træffe den rigtige beslutning på.

Læs også

Om Sparekassen

Årsregnskab 2024

Sparekassens årsregnskab for 2024 viser, at vi er vokset med næsten 7.000 kunder. Vi bygger dermed videre på de seneste års vækst. I 2024 kunne analysebureauet EPSI også slå fast, at vi har Danmarks mest tilfredse kunder både blandt private og erhverv.

Kvinder i fodbold er en organisation, der vil være med til at sikre piger og kvinder bedre adgang til og i fodboldens verden.

Partnerskab

Sparekassen støtter Kvinder i Fodbold

Forening Kvinder i Fodbold har indgået samarbejde med Sparekassen Kronjylland, der vil være med til at sikre piger og kvinder bedre adgang til og i fodboldens verden.

Garant-millionen

Garant

Tro på fremtiden med Garant-millionen

Verden står over for mange udfordringer, men der er heldigvis også mange, gode initiativer, der gør en positiv forskel – og vi kan alle kan gøre noget, der hvor vi er! Med denne runde af Garant-millionen vil vi støtte nogle af de mange lokale projekter, der giver tro på fremtiden. Læs mere og indstil et initiativ til en donation fra Garant-millionen.

Gratis arrangement

Fra boligdrøm til boligkøb

Kom med til arrangementet ”Fra boligdrøm til boligkøb” og mød Sara Lygum, kendt fra 3xBeliggenhed, og få hendes bedste tips til at navigere i boligmarkedet. Sammen med eksperter fra Sparekassen Kronjylland og Gjensidige hjælper hun dig til en tryg og sikker proces. Arrangementet holdes fem steder i landet og er gratis - og du behøver ikke at være kunde i Sparekassen Kronjylland for at deltage.