Cykelferie

Budgetvenlig sommerferie

Hold sommerferie, uden at din økonomi får solstik

Sommeren er over os, og for mange betyder det ferie, solbadning og oplevelser med familie og venner. Sommerferien kan imidlertid let blive en bekostelig affære. Vi har derfor samlet en række tips til, hvordan du holder en god, oplevelsesrig og budgetvenlig sommerferie.

1. Tag på vandretur

Er du frisk på at snøre vandrestøvlerne, venter der et væld af oplevelser forude! Danmark er fyldt med gode og smukke vandreruter, der byder på særpræget natur uden at pengepungen får vabler. Vælger du at vandre i en af landets fem nationalparker, kan du via apps finde de bedste vandreruter, og se hvor der findes shelters, bålpladser og vandposter. Du kan finde lidt inspiration på naturstyrelsen.dk og udinaturen.dk.

2. Tag på cykelferie

En anden ferieform der skåner pengepungen, er cykelferie - en ferietype der samtidig er garant for god motion. Du kan altså med ren samvittighed suse derudad og samtidig sætte tænderne i en ekstra is, nu når du både sparer penge og brænder kalorier af. Cykelferie giver derudover mulighed for at opleve andre sider af landet – eksempelvis kan man tage cyklen med på færgen og besøge nogle af de mange små danske øer. Skal overnatningen være helt budgetvenlig, kan du sove i en gratis shelter. Disse kan ofte bookes på forhånd, mens turen planlægges. Se mere her.

3. Byt bolig

Hvorfor ikke udnytte, at du har venner eller familie, der bor på en helt anden egn end dig selv? Ved at bytte bolig med en i din omgangskreds får du muligheden for at opleve en anden del af Danmark, end du er vant til på budgetvenlig vis. Det kræver blot, at I aftaler et tidspunkt, og så kan I samtidig med fordel tippe hinanden om spændende oplevelser i jeres lokalområder. Husk også, at du som kunde i Sparekassen kan få rabat på billetten til en række oplevelser og forlystelsesparker.

4. Vær frivillig

Vil du have en helt særlig ferieoplevelse, hvor du støtter fællesskabet blandt andre mennesker, så arrangerer hjælpeorganisationer som bl.a. Red Barnet sommerferielejre for børn, unge og familier i udsatte positioner. Lejrene har hvert år brug for engagerede frivillige, der kan være med til at skabe gode ferieminder. Naturen danner her rammen om oplevelserne; f.eks. med skovture, fiskeri, bålmad eller dragebygning. Her kan du se en oversigt over hvor i landet Red Barnet mangler frivillige i år. En anden mulighed er et være frivillig på en af sommerens mange festivaler. Her kan du dyrke fællesskabet med andre frivillige og samtidig undgå at betale for en dyr partoutbillet. 

5. Rejs billigt med tog i Tyskland

Drømmer du om en udlandsrejse, kan du rejse ret billigt med tog gennem Tyskland med Deutche Bahn. Med billige tyske togbilletter kan du  
drage på opdagelse i spændende byer som Berlin, Hamborg, München, Nürnberg og Trier eller opleve Tysklands storslåede bjerge, floder og skove. Samtidig er togrejsen et alternativ til bil- eller flyferien, så mon ikke, at der bliver råd til en ekstra ”Bier vom Fass” eller Bratwurst på rejsen.   

Læs også

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder

EPSI Rating Danmark slår det fast igen - både privat- og erhvervskunder i Sparekassen Kronjylland er landets mest tilfredse bankkunder. I henholdsvis fire og tre år i træk har Sparekassen Kronjylland haft de mest tilfredse privat- og erhvervskunder blandt alle danske banker. EPSI Rating Danmark står bag undersøgelsen, der bliver regnet som den mest troværdige af sin art.

Kvinde der genbruger og laver nye genstande af det brugte.

Garant-millionen

Fra brugt til brugbart med Garant-millionen

Er du garant? Brug din indflydelse og indstil et fællesskab til støtte, der arbejder med genbrug, reparation og deling.
Mennesker samles over hele landet om at give møbler, tøj og redskaber et nyt liv og lære andre at se muligheder og ikke skrald – ofte bliver det til stærke fællesskaber, der bidrager til det lokale liv. Dem vil vi støtte.

Klaus Skjødt

Om Sparekassen

Halvårsregnskab: Rekordhøj kundevækst i Sparekassen Kronjylland

En netto kundevækst på cirka 7.500 i første halvår. Det er det højeste i Sparekassen Kronjyllands historie, og samtidig har de eksisterende kunder i høj grad efterspurgt Sparekassens rådgivning og service. Det betyder også, at Sparekassen Kronjyllands halvårsregnskab er bedre end ventet.

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.